Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020 by Danmarks Biblioteksforening

Nr 3. 2020

DANMARKS BIBLIOTEKER

Morten Hesseldahl

Jane Jegind

Jeppe Bjørn

Marie Østergård

Henrik Jochumsen

Svend Larsen

Jakob Lærkes

Morten Visby

Rikke Rottensten

NI INDSPARK TIL NY KULTURPOLITIK Kim Valentin: Kulturbudgetterne skal op og kulturen løftes frem Franciska Rosenkilde: Kulturen – en bropille i samfundet • lex.dk Fortælling om loven & implementeringen • Roskilde: Corona-gys Leder: Bibliotekerne er omstillingsparate og kan navigere i krisen

LEDER Forside: Ny kulturpolitik efterlyses. Ni indspark til kulturministeren. Diverse pressefotos.

BIBLIOTEKERNE ER OMSTILLINGSPARATE OG KAN NAVIGERE I KRISER Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 24 årg., nr. 3. 15. juni 2020 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4. 17. august 2020 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan. E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk. Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Trykt på miljøvenligt papir Foliering er godkendt til cirkulær produktion Oplag 1.900 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand. Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

Corona-krisen har ændret utroligt meget ikke blot i hele vores samfund, men også i folks adfærd. Én ting har den frygtelige virus dog ikke ændret på nemlig vores lyst til at læse og bruge bibliotekerne. Bibliotekerne udviste desuden deres omstillingsparathed og evne til at navigere også i krisetider, da Danmark lukkede ned. Bibliotekssektoren viste også, at den har udviklet klare digitale strategier og skulle ikke – i modsætning til flere andre sektorer – til at genopfinde sig selv i en digital formidling. Allerede den første uge efter Danmarks nedlukning kunne bibliotekerne melde om en fordobling af de digitale udlån, og mange biblioteker hævede grænsen for, hvor mange e-bøger og lydbøger borgerne kunne låne. En sådan succes kan kun lade sig gøre, fordi bibliotekerne er parate og har udviklet det væsentlige digitale tilbud, der ligger i filmstriben og eReolen. Men brugerne efterspurgte mere, og mange steder oplevede man et pres fra både borgere og politikere for tillige at åbne for den fysiske samling. Hurtigt fandt flere lokale biblioteker alternativer med forskellige typer af service som f.eks. take-away ordninger. Det viser både omstillingsparatheden, men ikke mindst det politiske fokus, som de lokale politikere har på bibliotekerne, og som vi i Danmarks Biblioteksforening om nogen arbejder for og er eksponent for. Naturligvis er der også udfordringer og en pris, der skal betales i forhold til en så voldsom stigning af de digitale materialer. Det koster nemlig mere at udlåne digitale materialer end fysiske. Derfor opfordrer vi til at være opmærksom på, at der er finansiering til indkøb af både digitale og fysiske materialer, sådan at borgerne til enhver tid har en rimelig adgang til viden og kultur via de danske folkebiblioteker. En opfordring som både skal ses i en faglig sammenhæng og i en politisk, for det er ikke omkostningsfrit at udvikle et videnssamfund – med adgang for alle. Derfor er jeg også glad for, at bibliotekerne kom med i den første runde af genåbningen af Danmark. I Danmarks Biblioteksforening har vi fra start ført en aktiv dialog med både biblioteksorganisationerne og i særdeleshed med ministeriet og politikerne om, hvordan vi kunne få genåbnet, sådan at både institutioner og borgere igen kunne bruge deres biblioteker. Det lykkedes, og i skrivende stund har vi netop udsendt retningslinjer for anden genåbning, hvor brugen af biblioteker ikke længere er begrænset til lån og aflevering, men hvor ophold igen er blevet muligt og kun afhængigt af det forsamlingsforbud, som gælder i hele samfundet. Både nedlukningen og genåbningen har om noget understreget bibliotekernes samfundsnytte. Borgernes adfærd og efterspørgsel efter bibliotekernes ressourcer understreger og gør det åbenlyst, at det er nødvendigt fra politisk hold at prioritere bibliotekerne. Det kræver, at vi til stadighed taler om dem og viser billedet af samfundets nytte af dem samt af borgernes efterspørgsel efter det moderne veludviklede fysiske og digitale bibliotek. Det gør vi sammen med jer i Danmarks Biblioteksforening.

INDHOLD Kulturpolitik og biblioteksudvikling fylder altid i Danmarks Bibliotekers juninummer. Normalt med reportage fra Det Bibliotekspolitiske Topmøde. Nu pga corona-aﬂysningen med et par interviews og en voxpop. Savnet af en ny kulturpolitik er nemlig vokset markant under corona-krisen. Hvad skal med? Ni kulturstemmer har skarpe forslag til kulturministeren. Hent inspiration i et par veloplagte sommersamtaler med folketingspolitiker Kim Valentin (V) og Københavns kulturborgmester Franciska Rosenkilde (ALT) – om højaktuel politik på Borgen og i hovedstaden – og tips til ferielæsning. Biblioteksloven fylder 100 år i år. Læs Jens Thorhauges beretning om 2000-lovens implementering, og dengang Elsebeth Gerner skar igennem og sikrede gratisprincippet. Maren Uthaug foretæller om ”En lykkelig slutning”, der spiller lige ind i COVID-19 smittefaren. På gensyn i august! Hellen Niegaard

Leder

Midt i en samfundskrise: Giv Danmark en kulturpolitik

Nyhedsklip - BMA. NY Malt, Syddjurs åbner - Vejle skal have nyt hovedbibliotek - DDF - Det Digitale Folkebibliotek - CB-rammeaftaler for 2021-2024 - IFLA 2021 i Rotterdam, Dublin 2020 aﬂyst - Biblioteket Frederiksberg moderniseres

Klumme: "Don’t take it personal 9" Er solutionisme løsningen? Sille Obelitz Søe og Jens-Erik Mai

Ny kulturpolitik efterlyses! Ni indspark fra kultur- og biblioteksaktører til Joy Mogensen – og Mette Frederiksen

Det Digitale Bibliotek er spækket med kvalitet – bare ikke for alle Ditte Schjødt og Lars Bornæs

Corona-frustrationer fører til nye initiativer

Kulturbudgetterne skal op og kulturen løftes frem. Interview med folketingsmedlem og kulturordfører Kim Valentin (V) Hellen Niegaard

Kulturen: En bropille i samfundet der skal prioriteres. Sommersamtale med Københavns kulturborgmester Franciska Rosenkilde Hellen Niegaard

lex.dk: Stort nyt online leksikon Michel Steen-Hansen

TEMA: Biblioteket, loven og fællesskabet Loven – tilblivelse og implementering Jens Thorhauge

Uthaug elsker biblioteker, “men har svært ved at aﬂevere til tiden”... 34

Biblioteket Gråsten ﬂytter til nye lokaler

37 Nord. Nordisk Litteraturfestival 2020 Biblioteket Kulturværftet i Helsingør

Med læseren i centrum: Kunsten at ﬁnde rette bog til rette læser Lea Fløe Christensen

Læsernes Bogpris 2020 Interview med Maren Uthaug Hellen Niegaard

Sommerhilsen med ny opgave til kulturministeren

Corona-ønske: Styrk fælles gennemslagskraft

...16

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 3

38 Det spøger stadig i Roskilde #2 Ghost Walks i Roskilde Maria Do Carmo Lohse

...8

A K T U E LT

Midt i en samfundskrise:

GIV DANMARK EN KULTURPOLITIK Tør regeringen det, og hvis ja - hvad skal en kulturpolitik omfatte? Danmarks Biblioteker har kigget fremad og bedt Morten Hesseldahl, Jane Jegind, Jeppe Bjørn, Marie Østergård, Henrik Jochumsen, Svend Larsen, Jakob Lærkes, Morten Visby og Rikke Rottensten om hver især at pege på tre ting - læs mere fra side 8. Kulturpolitikken skal se på fundamentale og konkrete ting: Dét, der gør os til kulturnation, kultur som innovations- og demokratiskabende kraft, værdien af uafhængige danske kulturtilbud, rollefordling og det digitales potentiale, public service og ny fordeling af de statslige kulturkroner, nye støttemuligheder til livekunst og vækstlag i f.eks. teatre, bæredygtige værdikæder og nedsættelse af bogmoms, museer og historie/kulturarvsformidling, kulturklippekort til unge, kulturudveksling og et kulturens analyseinstitut – og så ikke overraskende her i spalterne: På litteratur og biblioteker. Her fremhæves betydningen af – litteraturudbredelse/-formidling og læselyst samt sproginitiativer og bogproduktion i en digital tid. Og særligt for bibliotekerne: De skal vægtes som indgang til viden og læsning, og som fælles lokale mødesteder samt rum for en åben samfundsdebat. Endelig skal politikken vise vejen frem – den skal være visionær! Hvis man skal være lidt grov: Kulturminister Joy Mogensens udtalelse om det upassende i at tale om støtte og hjælp til kulturen under corona allerede 14 dage efter nedlukningen den 25. marts i Berlingske, når man er midt i ‘en samfundskrise’ – fik folk op af stolene. Men var, skønt formentlig ugennemtænkt, måske ikke så tosset endda. Under alle omstændigheder tydeliggjorde den kulturens og kunstens dilemma politisk set.

Den pegede også på, at lige efter corona og klima/grøn omstilling, så må kulturen på dagsordenen. Som også to politikerinterviews påpeger i dette blad. Danmarks Biblioteksforening bidrager gerne til en samtale og proces for en ny dansk kulturpolitik med kulturministeren og andre. Og DB’s formand, Steen Bording Andersen (A), ser gerne handling i forbindelse med kulturen og dens rolle i samfundet. “En ny kulturpolitik vil kunne skabe nyt frugtbart fokus på kulturen og er noget, DB gerne deltager i at drøfte. Skulle jeg selv pege på tre ting, som skal med, er der ingen tvivl. Bibliotekernes betydning for: Læsning, læselyst og litteraturen og deres betydning for sprogudvikling, for personlig og samfundsmæssig indsigt og udvikling – og bibliotekernes rolle som lokalsamfundets fælles demokratiske mødested.”

■ Når selv en kulturminister kan komme i tvivl om, hvad man prioriterer i en siddende regering, så er det på høje tid at tage debatten. At gøre det vil bidrage til regeringens nye image som stærk og handlekraftig – ikke bare i en krisetid, men fremadrettet. Kulturministerens og regeringens nok allervigtigste opgave på kultur- og kunstområdet kan ikke længere gradbøjes eller forhales: Tag diskussionen og skab en ny stærk kulturpolitik for Danmark. HELLEN NIEGAARD

Bibliotekerne under genåbning Mens sommervarmen breder sig over hele landet, strømmer folk til bibliotekerne, der pø om pø er på vej mod mere normale tilstande. Bibliotekerne åbnede forsigtigt for hjemlån den 18. maj og endnu mere den 22. maj med mulighed for begrænset ophold. Forud for det lå, som omtalt i lederen en del aktiviteter med at få klare retningslinier om materialekarantæne eller ej o.l. Danmarks Biblioteksforening udarbejdede sammen med Bibliotekschefforeningen og Forbundet Kultur og Information den 19. april et åbent brev til kulturminister Joy Mogensen med en række anbefalinger og scenarier, og vi deltog herefter i forhandlinger i kulturministeriet op til åbningen 18. maj. Bibliotekerne kom da også som de eneste kulturinstitutioner med i første åbning.

■ Aktuelt arbejdes for 3. fase og yderligere åbent, dog indtil vi-

MICHEL STEEN-HANSEN 4

Arkivfoto

dere inden for forsamlingsforbudet – og hele tiden med behørigt hensyn til restriktionerne for rengøring og afspritning.

[NYHEDSKLIP...] Stevns Kommune, og Jakob Lærkes, Gladsaxe Kommune. Mere om udviklingen i Danmarks Biblioteker nr. 4. Visualiseringer: Praksis Arkitekter

CB-rammeaftaler for 2021-2024 er på trapperne, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen før trykstart. De forventes afsluttet og udmeldt inden udgangen af juni. De nuværende centralbiblioteksaftaler blev forlænget med et år, og det har givet tid til analyse og dialog med alle interessenterne, senest ved et møde 30. januar i år. Her blev både rammer og indhold drøftet herBMA Nyt skud på stammen – NY Malt, Syddjurs, åbner den spritnye form for kultur- under nye veje for den statslige tilgang til institution fredag 26. juni. Med BMA skaber Syddjurs Bibliotek, Museum Østjylland og biblioteksudviklingen og nye indspark til Ebeltoft Byhistoriske arkiv tilsammen Danmarks første tværfaglige institution for kul- CB-virksomhedens praksis, som alle komturformidling i Maltfabrikkens gamle spiresale. Arkitekt Thomas Mølvig besøger BMA munernes biblioteker trækker på. Fortsættelse følger i Danmarks Biblioteker nr. 4. for Danmarks Biblioteker i augustnummeret. Vejle skal have nyt hovedbibliotek – slut med at vente. Vejles nedslidte betonbibliotek fra 1970 skal have et boost. Flertal går sammen, skriver VejleAmtsFolkeblad.dk 19. maj. Nu skal der gang i at omdanne biblioteket til et nyt kulturhus og musikskole. Byrådets næste møde sætter arbejdet i gang. Indtil nu er alle partier med, dog endnu ikke Venstre. DDF - Det Digitale Folkebibliotek overtager DDB-opgaverne. KL og Kulturministeriet er blevet enige om at nedlægge Danskernes Digitale Bibliotek med adresse i Slots- og Kulturstyrelsen. I stedet skal

DDB-opgaverne varetages af en ny forening. I begyndelsen af maj holdt DDF-foreningen stiftende generalforsamling. Tilslutningsaftaler samt overdragelse af opgaver, aktiver og medarbejdere mm. er sat i gang. En endelig tidsplan for overdragelsen forventes klar i juni. DDF skal bo i København i Nansens Gård. Til bestyrelsen valgtes følgende bibliotekschefer: Søren Mørk Petersen, Helsingør Kommune (formand), Kirsten Boelt, Aalborg Kommune (næstformand), Marie Østergård, Aarhus Kommune, Lars Bornæs, Silkeborg Kommune, Jakob Heide Petersen, Københavns Kommune, May-Britt Diechmann,

IFLA 2021 i Rotterdam fra 19-26. august. Dette års verdenskongres i Dublin er aﬂyst på grund af fare for COVID-19 smitte. Til da – følg IFLAs arbejde omkring corona, se bl.a. listen over de enkelte landes genåbning mv. for Danmark lavet af Christian Lauersen, bibliotekschef i Roskilde Kommune, kortlink.dk/2688r. EBLIDA har også aﬂyst Council & Conference i juni i år i Serbien og holder i stedet webinarer bl.a. sammen med Liber den 23. juni: “Citizen Science Supporting Sustainable Development Goals: The possible role of libraries". Registrering kan ske på kortlink.dk/2688t. /HN

Biblioteket Frederiksberg:

Hovedbiblioteket moderniseres og ny retning sættes

Fremtiden er på vej. Kultur- og Fritidsudvalget har samtidig ønsket at kvaliﬁcere sin drøftelse i de kommende år med konkrete erfaringer og kvantitative og kvalitative data fra biblioteksområdet – både lokalt og nationalt. Det sker i sammenhæng

Det første Frederiksberg bibliotek blev oprettet tilbage i 1887 og i de 133 år, som er gået, har bibliotekets tilbud ændret sig i takt med samfundets udvikling. I dag har kommunen fem fysiske adresser samt Det Virtuelle Bibliotek åbent 24/7. Udover ho-

Foto: Scanpix

Den fine 1935-bygning føres tilbage til det med en samskabenoprindelige, og et moderne bibliotek skade proces og et undersøgelsesdesign, bes i de smukke rammer. der afdækker, hvorHovedbiblioteket er kombineret af to stør- dan aktører som borre bygningsdele, det oprindelige bibliotek gere, kulturinstitutiofra 1935, dengang landets største, tegnet ner forvaltningsomaf A.S.K. Lauritzen, og en underjordisk til- råder samt medarbygning fra 2004 ved Henning Larsens bejdere ser på fremTegnestue. Borgernes brug af biblioteket tidsmulighederne for ændrer sig imidlertid til stadighed, og nu biblioteket fra hver skal hovedbiblioteket gentænkes med re- deres perspektiv og fokusområder. spekt for det oprindelige udtryk. vedbiblioteket på Falkoner Plads har borgerne adgang til Biblioteket Danasvej, Biblioteket Godthåbsvej, Medborgercentret Nordens Plads og Biblioteket i KU.BE. /HN 5

KLUMME

"Don’t take it personal 9"– Privacy and information in an algorithmic age.

"Don't Take it Personal" - Privacy and information in an algorithmic age er et fireårigt multidisciplinært forskningsprojekt på Institut for Kommunikation, Københavns Universitet. Projektet har modtaget 5,7 mio. kr. i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation.

Er solutionisme løsningen? Solutionismen har en pris. En pris i form af øget overvågning af borgerne. Denne overvågning tager sig forskelligt ud alt efter hvem, der har adgang til de data, der indsamles, og hvilken form for magt der kan udøves. Når det er tech-giganterne, der leverer infrastrukturen, så er prisen personaliserede løsninger og dataslugende apps. Forretningsmodellen er at profitere på brugernes personlige data. Hvis det er staten, der leverer app’en og sidder på infrastrukturen, så er det med et ønske om at kunne overvåge borgernes bevægelser og regulere dem, såfremt de ikke retter sig efter forskrifterne. Det er magt og marked hånd i hånd. ‘Jeg håber, du har det godt i denne mærkelige tid’. Således starter mange e-mails i øjeblikket, og det har de gjort de sidste par måneder. Og det er en mærkelig tid. Ikke kun pga. ‹pandemien. Men i høj grad også pga. de værktøjer, der tages i brug for at forsøge at løse sundhedskrisen. Et af tiltagene er monitorering og tracking af smitten via apps på telefonen eller andre informationsteknologiske løsninger. En sådan tilgang til løsning af sundhedskrisen kaldes “solutionisme”. I The Guardian skriver Evgeny Morozov d. 15. april om solutionismens ideologi – idéen om at ethvert samfundsmæssigt, politisk og socialt problem har en teknologisk løsning. I stedet for at løse problemet direkte, så håndteres problemet indirekte ved at ændre folks adfærd og vaner. Således har vi set et boom i udviklingen af apps som led i håndteringen af corona-pandemien. At der er tale om en ideologi kæder Morozov sammen med kapitalismens neo-liberale dictum – det er hurtigere, lettere og billigere at udvikle en app end at tage de politiske diskussioner, som ellers ville være påkrævet for at løse problemerne. Teknologien kommer forud for politikken og den politiske ideologi. I sidste ende handler det om at sikre økonomien på kapitalismens præmisser.

En solutionistisk tilgang vil have indflydelse på og ændre den enkeltes adfærd, så den passer ind i systemet i stedet for at forbedre systemet. Er folk for tæt på for mange mennesker? Så giv folk en gamificeret app, der viser dem, hvor mange mennesker de har været tæt på i løbet dagen. Måske har du været tæt på flere mennesker end din nabo? Måske udviser du mere samfundssind i morgen? Ved at ændre på folk i stedet for at ændre eller forbedre de systemer og strukturer, de indgår i, går vi glip af muligheden for stille de svære politiske og filosofiske spørgsmål om, hvad den egentlige grund til problemet er samt hvilket samfund, vi ønsker i fremtiden. Og vi mister muligheden for at være kritiske og stille spørgsmål. Den altoverskyggende bekymring blandt privacy- og overvågningsforskere er, at de overvågningsteknologier, der implementeres nu som svar på corona-krisen, er kommet for at blive – også når krisen engang er slut – samt at de ikke vil have den ønskede og forventede effekt på håndteringen af pandemien. Hertil kommer at solutionisme, ifølge Morozov, kvæler enhver form for kreativ tænkning, der ikke har til formål at bibeholde markedet. ■ Så ja, vi lever i sandhed i en mærkelig tid – corona-pandemien er livsomvæltende for de fleste af os – men tiden er i særdeleshed mærkelig på grund af vores solutionistiske måde at forsøge at løse problemerne på.

JENS-ERIK MAI SILLE OBELITZ SØE

Om forfatterne: Jens-Erik Mai er institutleder og professor, mens Sille Obelitz Søe er post.doc på Informationsstudier, Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 3

Det er den samme tilgang, vi ser, når kunstig intelligens skal implementeres i alt fra diagnosticering af Alzheimers fra identificering af potentielt langtidsledige til diverse former for offentlig forvaltning: Idéen om at kunstig intelligens kan løse alle problemer, fordi det er ‘smart’. I farten forholder vi os ikke til, hvor ‘smart’ det egentlig er – og vi spørger ikke, om alle problemer kan eller skal løses teknologisk. Der er ingen tvivl om, at digitale teknologier kan være smarte, og at de kan løse nogle udfordringer og problemer. Spørgsmålet er dog, om de skal løse alle problemer – og hvilken pris betaler vi for løsningerne?

Det er svært at sige, hvad der er mest skræmmende: Tech-giganternes forretningsmodeller og indflydelse på markedet eller nationalstaternes overvågning af deres befolkning. Måske er det største skræmmescenarie, at tech-giganterne tilbyder at levere den infrastruktur og de apps, som nationalstaterne bruger til overvågning af borgerne. Dette scenarie er endnu ikke virkelighed i Danmark, men Amazon og Palantir er på banen med infrastruktur og data modellering andre steder, mens Apple og Google har meldt ud, at de arbejder på en fælles privacy-sikker løsning til tracking af folks adfærd under corona-pandemien.

VOX P O P

NY KULTURPOLITIK EFTERLYSES Foto: Kristian Brasen

Første skridt på vejen er ni indspark til Joy Mogensen – og Mette Frederiksen!

Foto: David Kahr

Savnet af en dansk kulturpolitik vokser. Corona-krisen har gjort det tydeligt for enhver, at regeringen oveni genåbning og klimapolitik har en væsentlig opgave i at få formuleret en dansk kulturpolitik. En gruppe kultur- og biblioteksaktører giver her kulturministeren og kulturministeriet en hånd med på vejen og bidrager med deres personlige bud på tre ting, der skal og bør med i en ny dansk kulturpolitik. Danmarks Biblioteker ønsker ministeren og regeringen held og lykke med opgaven. Den skal tages seriøst. Afsættet Under corona-lukningen tog det tid, før kulturministeren og regeringen åbent erkendte, at også kultur og kunst spiller en rolle i et velfungerende samfund og derfor også behøvede hjælpepakker og lignende initiativer under nedlukningen af landet. Ikke før der fra mange andre sider lød advarselsråb, skete der reelt noget, og 2. april lød meldingen så fra Mette Frederiksen: “Nu hvor biblioteker, teatre, museer, biografer, koncertsale og højskoler holder lukket – opdager vi, hvor meget vi savner dem”, fastslog statsministeren og oplyste, at “Kulturministeren og jeg vil snart invitere kunstnere, kulturliv, folkekirken og andre til en snak – på video selvfølgelig – om situationen lige nu og om, hvordan vi kan sikre åndslivet i den her svære tid.” HELLEN NIEGAARD Portrætfotos i artiklen: Pressefotos

N Y K U LT U R P O L I T K MORTEN HESSELDAHL, FORFATTER OG ADM. DIREKTØR FOR FORLAGET GYLDENDAL

Kulturnation eller ej? - Helt overordnet kunne man godt håbe, at der på den anden side af coronaen og nedlukningen har bredt sig en anerkendelse af, hvor vigtig kultur er som kunne komme til at afspejle sig i både partiprogrammer og regeringsgrundlag. Så det er noget, man tager hensyn til og forstår, at politik ikke bare er et spørgsmål om økonomi. Så kultur bliver en integreret del af at være politiker her i landet! Det handler om det, som har gjort os til dem, vi er, og om det, som skal danne et afsæt for, hvem vi kan blive. Danmark er ikke bare en økonomisk, politisk eller administrativ størrelse, andre store kriser har før vist os, at det handler om kultur lige fra fællessang til humor. Politikerne skal forholde sig til, hvem vi er, og det kan de kun, hvis de har en tanke om, hvad kultur betyder for den danske befolkning. Lige meget om de står til venstre eller højre, de skulle alle sammen tænke på, hvad det betyder i praksis. I et partiprogram og et regeringsgrundlag skriver man det, der er vigtigst for en som parti. Når man ser på ambitionerne, som både den nuværende og den forrige regering havde, så er de meget, meget små på kulturens vegne, og man kan let få indtryk af, at kulturen er placeret i ﬁnansministeriet. Og for nylig havde vi oplevelsen af, at statsministeren måtte ud og sige, at kulturen er vigtig, da Joy Mogensen kom til at sige noget om, at det var upassende at tale om kultur i denne corona-tid. Man må spørge sig selv – er vi en kulturnation, eller er vi et land af storsælgere?

HENRIK JOCHUMSEN, LEKTOR, DR. ART, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Ja tak til ny kulturpolitik

Det var det store ønske. Mere konkret måtte en ny kulturpolitik, set ud fra mit perspektiv, meget gerne indeholde en un-

Et andet konkret initiativ for at sikre dansk sprog og litteratur og udbredelsen heraf er en super enkel ting som at fjerne eller nedsætte bogmomsen. Lavere priser vil være med til at nå langt ﬂere målgrupper. Én af opgaverne er jo at brede kulturen ud. Her er det vigtigt ikke kun at have fokus på kultur-institutionerne som sådan, men også på elementer, der kan skærpe udbredelsen. Kulturklippekort på pænt stor beløb – ligesom i Italien og Tyskland – til unges oplevelse af f.eks. opera, koncerter og andet efter eget valg. Eksempelvis har scenekunsten jo en enorm stor slagside til de højtuddannede og de ældre aldersgrupper. Vi gjorde det, mens jeg var på Det Kgl. Teater, med særligt billige operabilletter til unge og ungeambassadører. Det betød noget, og det gav omsætning, for de trak ﬂere med sig. Vigtigt er det i det hele taget at sænke dørtrinnet. Også i forhold til folk med anden kulturel baggrund – en Yahya Hassan var et stort talent, men han havde både gået på højskole, skrivekurser og forfatterskole. Kort sagt, det er vigtigt at skabe muligheder for litteratur og sprog på mange planer.

derstregning – eller måske ligefrem en revitalisering – af armlængdeprincippet, så politikere ikke blander sig i alt muligt, de egentlig ikke bør blande sig i. Nærmest i forlængelse af dette håber jeg også på en fornyet anerkendelse af public service virksomhedens betydning i vores samfund. Ikke mange lande er i dag så heldige at have public service medier, som vi kender dem i Danmark, selv om de desværre har været under konstant beskydning og beskæring. Intet er dog så galt, at det ikke er godt for noget: Corona-krisen har i høj grad sat fornyet fokus på værdien af troværdig og uafhængig public service som alternativ til statsstyrede og kommercielt styrede medier eller til det uendelige ﬂow af usikre nyheder på sociale medier. Endelig ville jeg som biblioteksforsker være et skarn, hvis jeg ikke havde et ønske på dette område også. Jeg ser gerne en revision eller i det mindste en diskussion af den eksisterende lov. Meget har ændret siden årtusindeskiftet. Det gælder bl.a. medietyper, digitalisering og brugen af biblioteket. Jeg kunne godt ønske mig en lov, der også beskrev bibliotekets nye opgaver, sådan som vi har set det i de øvrige nordiske lande. F.eks. at biblioteket som i Norge skal være et mødested og en arena for offentlig debat. Eller som i Finland aktivt understøtte civilsamfund og demokrati.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 3

Først og fremmest ville jeg blive glad, hvis Danmark ﬁk en ny og visionær kulturpolitik! Det er 20 år siden, vi sidst ﬁk en overordnet kulturpolitisk redegørelse, der satte kulturpolitikken i et større perspektiv. Kulturpolitikken har været nedprioriteret af alle folketingets partier undtagen ét, der til gengæld helt alene har fået lov til at sætte dagsordenen for den kulturpolitiske debat i Danmark ved konstant at fremhæve det nationale, det lokale og det traditionelle. Andre politiske røster har syntes enten defensive eller ligefrem uinteresserede – måske fordi, der ikke er stemmer at hente i kulturpolitik. Nu har vi en stærk socialdemokratisk regering, og netop Socialdemokratiet har en væsentlig kulturpolitisk arv at forvalte, der går helt tilbage til oprettelsen af kulturministeriet. Derfor kunne det være interessant med en kulturminister, der turde italesætte kulturområdet som lige så væsentligt som andre områder, og som også kunne sætte kulturens betydning for tidens store samfundsmæssige udfordringer som bæredygtighed, sammenhængskraft og inklusion til debat.

- Som kulturnation må vi folde konkrete initiativer ud bl.a. i form af initiativer for sprog og læsning. Læsningen går tilbage nu. F.eks. læser de, der går i gymnasiet, betydeligt mindre end før. Forskning peger på, at evnen til fordybelse og koncentration og det at forholde sig til en problemstilling – uanset om det er litteratur eller matematik osv. – ikke er optrænet som tidligere. Noget som læsning giver, udover at den giver indsigt og ny viden mm. Det er en national opgave. Politikerne må gå sammen om en national læsestrategi, som ikke bare er en kampagne, men en ﬂerårig indsats for at ændre på udviklingen.

VOX P O P SVEND LARSEN, DIREKTØR DET KGL. BIBLIOTEK

Sammenhæng og samspil - det digitales potentiale Kan et samfund leve af kultur? Nej! Kan et samfund leve uden kultur? Nej. En ny kulturpolitik bør udfylde rummet mellem disse to svar. Kultur og kulturinstitutioner har fyldt meget i den offentlige debat under corona-krisen. Hvis denne krisebetingede interesse for kultur og kulturinstitutioner skal omsættes i en langsigtet kulturpolitik, bør vi efter min mening have fokus på tre fundamentale forhold. For det første kulturlivets sammenhæng med andet liv. Kultur hænger sammen med erhvervsliv, arbejdsliv, med videnskab, teknologisk udvikling osv. Sammenhæng skal forstås som ‘afhængig af’ og ‘betydning for’. I corona-tidens diskussioner af kultur har den dominerende vinkel været kulturens ‘betydning for’. Betydningen er der og skal synliggøres. Men det er ikke holdbart at overse afhængighederne og sammenhængen. Når kulturpolitik bliver ren sektorpolitik, overskæres sammenhængen til det, kulturen lever af og lever i. Det andet forhold er det digitales betydning. Corona-tiden har vist, at vi ikke kan være rent digitale. Det fysiske møde mellem mennesker er vigtigt, uanset om vi taler arbejdsliv, studieliv eller fritid. Men det skal ikke skygge for den kendsgerning, at vi lever i en digital tidsalder. Det lyder banalt, men netop på kulturområdet er det en vigtig pointe. Min oplevelse er, at kulturfolket hilser det digitale velkommen. Men MORTEN VISBY, FORMAND DANSK FORFATTERFORENING

Læselyst, digitalisering og bæredygtighed Vi ser i Dansk Forfatterforening et stort behov for en aktiv kulturpolitisk indgriben i problemet med børns dalende lystlæsning. Det er et kæmpeproblem, ikke kun for forfatterne, men for samfundet og demokratiet som sådan. Lystlæsning er et afgørende velfærdsgode for alle børn, uanset hvor de bor, og hvad deres forældre laver. Heldigvis er der mange gode initiativer rundt omkring, ikke mindst på bibliotekerne, men der er behov for et strukturelt løft, som ikke kan overlades til ildsjæle hist og pist. Vi må have alle relevante sektorer med, og det kræver, at landspolitikerne tager et ansvar for at skabe de fornødne rammer på tværs af sektorer og på tværs af kommunegrænser. Vi skal have nye, lækre bøger ud til alle børn, der hvor de er i deres hverdag. Og bøgerne skal være lige så skarpe, skøre, skæve, eksperimenterede og mærkelige som ungerne selv. Et andet centralt fokus for Dansk Forfatterforening er digitaliseringen af lærebogsmarkedet, hvor de offentlige uddannelsesinstitutioner i de senere år har gennemført en aggressiv

det digitale ses som rent middel, som en effektiv vejviser til det egentlige, som er den trykte bog, museumsbesøget, teatret eller livekoncerten. Det er ikke en holdbar forståelse af det digitale. Corona-krisen har ikke skabt e-handel, e-sport og e-videnskab osv., men tiden med corona har vist, hvor fundamentalt, det digitale er. Det digitale er ikke noget ved siden af ‘det egentlige’, det er i høj grad blevet det egentlige. Det tredje forhold, der er vigtigt, handler om, hvordan vi indretter os med det digitale. Vi hylder bogtrykkerkunsten, fordi den skabte langt bredere adgang til viden og oplevelse. Det tog nogle hundrede år, før det slog igennem. Kortere tid tog det for lydteknologi som grammofonen og radioen at demokratisere adgangen til musik, nyheder osv. Der blev etableret en rollefordeling mellem frembringer, formidler og bruger, og der blev skabt nogle mekanismer, som sikrer balance mellem individuelle rettigheder og hensynet til fællesskabet. Et fornemt eksempel på det er de offentlige biblioteker – værd at bemærke i 100-året for den første danske bibliotekslov. Nettet, det digitale, kan nedbryde mure og overskride grænser. Det er det uovertrufne ved det. Men det potentiale er endnu ikke udnyttet på samme måde, som vi har udnyttet tidligere teknologier. De samfundsmæssige rammer er ikke fulgt med. Det gælder noget helt konkret som ophavsret, men også noget mindre konkret som samspillet mellem det digitale og det fysiske.

digital delingsagenda og en topstyret centralisering af indkøbet og materialevalget. Alt sammen i digitaliseringens hellige navn, men til skade for alt det, lærebøger egentlig handler om: Kvalitet, formidling, alsidighed og personlig og undervisningsnær udvikling af nye systemer. Det er ikke kun et problem for skoler, lærere og elever. Det er også rigtig skidt for de fagfolk, der skaber læremidlerne. Sideløbende med denne udvikling ser vi nemlig læremiddelproducenterne tilpasse sig digitaliseringen og centraliseringen med tekstportaler, hvor økonomien i produktionen er justeret efter ønskerne hos de offentlige indkøbsmonopoler uden at tage hensyn til bæredygtigheden af de værdikæder, der ligger bag skabelsen af nye, danske lærebøger af højeste kvalitet. Den bæredygtighed er i dag udfordret af en strukturel forringelse af forfatternes og illustratorernes vilkår i form af engangshonorarer og reduceret ejerskab over værkerne. Der er behov for en kultur- og uddannelsespolitisk gentænkning af, hvad vi egentlig vil opnå med digitaliseringen, og hvilken pris vi er parat til at betale for de stordriftsfordele, der måske, på længere sigt måske ikke, er forbundet med digitaliseringen.

N Y K U LT U R P O L I T K JANE JEGIND (V), RÅDMAND ODENSE KOMMUNE

Kunst og kultur - fundamentet for det gode liv Med udarbejdelsen af en ny kulturpolitik er det nærliggende at genbesøge spørgsmålet om, hvorfor det offentlige skal prioritere midler til kunst og kultur? For mig er svaret enkelt: Det offentlige skal prioritere kunst og kultur, fordi det udgør fundamentet for det gode liv. Kulturen er ikke ﬂødeskum, men derimod rugbrødet – for det forsøder ikke kun vores tilværelse, det er fundamentet for tilværelsen. Derfor skal kulturområdet også have en central rolle for fremtidens velfærd i Danmark. Alt det, kulturen tilbyder, er med til at løfte livskvaliteten for den enkelte og dermed velfærden i vores samfund – det handler om forpligtende fællesskaber, dannelse og demokrati, egenværdi og nytteværdi, fysisk og mental sundhed og livskvalitet. Ny fordeling af de statslige kulturkroner Fordelingen af de statslige kulturkroner i Danmark er historisk betinget. Tilskudsstrukturen er uigennemsigtig og har ikke fulgt med udviklingen på kulturområdet. Konsekvensen er store vilkårlige forskelle i rammevilkårene for dansk kulturliv. En ny kulturpolitik bør derfor indeholde visionen om ny tilskudsstruktur, der afspejler kulturområdet, som det ser ud i 2020. Et konkret eksempel på den skæve fordeling af statsstøtten ﬁnder man på museumsområdet, hvor museerne i Køben-

JEPPE BJØRN, KULTUR- OG BIBLIOTEKSCHEF LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Kulturens værdi - kulturfag og normeringer Ved udgangen af april præsenterede ﬁnansministeriet en rapport, som påviste, at kulturbranchen og restaurationslivet er de områder, som blev hårdest ramt af corona-krisen. Hjælpepakkerne kunne kun i ret begrænset omfang afbøde skaderne – og vores egen kulturminister viste sig overraskende uforstående over for kulturlivets behov. Samtidig var det i vid udstrækning netop de kulturelle tilbud, som folk savnede allermest under nedlukningen. Mange danskere har – til deres egen overraskelse – med tungt hjerte sunget med på højskolesangene foran tv-skærmen, mens de længtes efter de fællesskaber, som er opbygget omkring kulturelle oplevelser.

Forarbejdet til en reform af museumsstøtten har været i gang længe, og mange har bidraget med konkrete forslag til nye kriterier til fordelingen. Arbejdet blev dog sat i bero før valget og har stået stille lige siden. Biblioteksområdet Biblioteket er landets langt mest besøgte kulturinstitution, og derfor skal den også have en mere fremtrædende rolle som en af Danmarks største kulturinstitutioner. Bibliotekerne skal være fundament og knudepunkt for viden, kultur og læring, der styrker børn og voksnes dannelsesprocesser i en hastigt accelererende, digital verden. Bibliotekerne er allerede inde i en spændende periode præget af vedvarende interesse fra borgerne og udvikling af nye formidlings- og digitaliseringsinitiativer. Samtidig gør de sig mere gældende på områder som velfærd og sundhed. Desværre udsættes bibliotekerne i dag for vedvarende ‘omprioriteringer’ og besparelser ift. øvrige områder – og det er uholdbart, da bibliotekerne har en helt central rolle både, når vi taler kultur, men også læring, sundhed og velfærd. Det taler for en tydeligere placering på den samfundsmæssige dagsorden.

kultur er ikke fortrinsvis for eliten. Kultur er den sociale lim, som binder os sammen som samfund, og kultur giver os et fælles udsyn. Mine tre forslag til nye kulturpolitiske indsatsområder: 1. En ny kulturpolitik bør en gang for alle gøre op med det neo-liberale/rindalistiske kultursyn, som prædikes på mange samfundsvidenskabelige uddannelser. Alt for mange økonomer kan udregne prisen, men forstår ikke værdien af danske uafhængige kulturtilbud. Man kunne med fordel introducere kulturfag på de samfundsvidenskabelige uddannelser. 2. Gennem kendskabet til dansk og europæisk historie skabes en forståelse for de begivenheder og bevægelser som vores samfundet er formet af. Derfor skal historieformidlingen opprioriteres som et helt centralt kulturpolitisk indsatsområde. 3. De danske folkebiblioteker spiller en helt afgørende rolle i kampen mod det færdighedstab, som kan blive en følge af at færre danskere læser litteratur i deres fritid. Derfor bør en ny kulturpolitik sikre, at folkebibliotekerne forpligtes på litteraturformidlingen og bogudlånet – gerne gennem lovfastsatte normeringer.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 3

Da Socialdemokratiet for mere end en halv menneskealder siden opfandt kulturministeriet, var stærke, kulturelle tilbud den belønning, som ventede alle i det forjættede velfærdsparadis. Men siden har socialdemokraterne vendt kulturen ryggen, og vi oplever i dag et kultursyn, hvor man overser, at Arne også går på biblioteket, mens han venter på, at det bliver hans tur. Arne ser dramaserier på DR1, og han går af og til i biografen, hvor han ser danske ﬁlm. Den statsstøttede

havn og Aarhus modtager – fraregnet de statslige museer – ti gange så meget i statslige tilskud som museerne i Aalborg og Odense. Hvordan kan det være, at nogle kommuner selv skal afholde langt størstedelen af udgifterne til sine museer, mens andre får samme udgifter betalt af staten?

VOX P O P MARIE ØSTERGÅRD, CHEF FOR AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER

Kulturens værdi - og samfundskraft Vi er blevet så utroligt gode til at fortælle om data, grafer og tal. Vi måler os selv på udlånstal, besøgstal og reserveringer – alt sammen noget vi bruger som udtryk for at fortælle, hvor gode og populære vi er. Og det er på mange måder også relevant. Men vi har stadig ikke formået at ﬁnde et sprog om den værdi, kulturen tilfører eller værdien af kulturen for kulturens egen skyld. I hvert fald ikke et tilstrækkeligt sprog som rækker udenfor kulturens egne rækker. Ikke mindst i de seneste måneder har der været et stigende behov for at styrke kulturens stemme i samfundsdebatten. Vi har brug for en stærk national vilje til kulturen, der styrker den værdi, kultur skaber på både et samfundsmæssigt og menneskeligt niveau. Hvis vi skal skabe en ny og stærkere kulturpolitik, så bliver vi nødt til at ﬁnde en ny måde at tale på og en ny måde at føre politik på. Kultur er demokratiskabende kraft Demokrati er samtale – samtale om samfundet, om følelseslivet, om holdninger og om de ting, vi hver især og som folk oplever er vigtige. Den samtale er kulturen en afgørende faktor i. Kulturen sparker til vores selvforståelse, den gør os nysgerrige, provokerer os, skaber ønsker og gør os klogere, så vi træder ind i det dialogrum, der er nødvendigt, for at kunne være en stærk med-virker i vores fælles liv. Jeg tror, det er på tide, at vi begynder at være højlydte og højstemte omkring den enorme demokratiskabende kraft, som bibliotekerne kan have – hvis vi tør.

Foto: Dokk1

Kultur er bæredygtig udviklingskraft Hvad får en nation til at hænge sammen? Så simpelt kan man vel stille det op, nu hvor vi skal vænne os til at verden bliver lidt sværere og hårdere. Der bliver vi nødt til at ﬁnde hen, hvor vi netop udvikler sammen i en bæredygtig virkelighed. Vi ved fra verdenshistorien, at kulturen ofte har været den gnist, der tændte nogle af de stærkeste tænkere, der har forandret vores samfundsmodeller. Og vi ved, at vi står overfor

både økonomiske og klimamæssige udfordringer i fremtiden. Verdensmålene er om muligt blevet endnu mere aktuelle, og klima og økonomi hænger uløseligt sammen med mål som ligestilling, uddannelse, demokrati og ulighed. Mål, der er afgørende i en kultursammenhæng. Det er derfor helt afgørende, at kulturen bringer sig selv tydeligt på banen i realiseringen af FNs verdensmål. Kultur er innovationskraft I vores samfundsudvikling, menneskelige udvikling og ikke mindst når vores individuelle eller fælles virkelighed er i krise, bliver det tydeligt, at behovet for en stærk innovationskraft øges. Kultur er afgørende for vores evne til at udvikle, skabe og forstå sammenhænge og ikke mindst til at forbinde tanker og handlinger på utraditionelle måder. Kultur bliver derfor en vigtig faktor i at styrke modstandskraften hos os alle, så vi bliver bedre til at handle, når noget uventet opstår, eller når vi skal gentænke den virkelighed, vi er en del af. Når man lukker sine kulturinstitutioner ned, øges misinformation, ensomhed og social skævvridning, fordi de fælles offentlige dialogrum, som kulturen skaber, forsvinder. Vi har gennem den sidste tid igen set, hvordan viden bliver en mangelvare i en samfundskrise. Og vi har set, hvordan det både rammer socialt utroligt skævt, men også forbløffende bredt når kulturinstitutioner som blandt andet bibliotekerne ikke er tilgængelige. Biblioteket – en samfundsbevægelse Biblioteket er ikke en institution, en organisation, et sted eller en bygning – biblioteket er en samfundsbevægelse, der bringer mennesker sammen, skaber nyt og skaber samfund. Det er borgere, netværk, samarbejdspartnere, erhvervsliv, medarbejdere, politikere, iværksættere, uddannelsesinstitutioner – og en hel masse andre, der tilsammen skaber og farvelægger den kultur, vi alle er en del af. Det skal vi forpligtes på at holde fast i, og vi skal have de rammer, der gør det muligt. I en ny kulturpolitik håber jeg, at vi får lejlighed til at gentænke den måde, vi taler med hinanden om kulturen, så det bliver en mangfoldig samtale, der favner os alle. Jeg tror faktisk på, at kulturen kan mere, end vi giver den lov til i øjeblikket.

N Y K U LT U R P O L I T K RIKKE ROTTENSTEN, FORFATTER OG MUSEUMSINSPEKTØR PÅ ALHAMBRA - MUSEET FOR HUMOR OG SATIRE

Ny kulturpolitik - styrk analyse og vækstlag Kulturens analyseinstitut Kulturen har en værdi i sig selv. Den udvider vores forståelse af verden. Af hvem vi er. Sådan lyder skåltalen igen og igen, når kulturens værdi skal formuleres. Men hvad betyder det egentlig? Med et Kulturens Analyseinstitut kan vi komme om bag de store, åbne ord. Kulturlivet står overfor store og sikkert varige forandringer. Kulturens analyseinstitut kan skabe en vigtig ballast for at forandre på et oplyst grundlag. Give os indsigt i forbrugsmønstre, kulturens kommercielle grundlag, digitale perspektiv. Fordi analyseinstituttet har ansatte, hvis speciale ikke er at skabe kultur selv, men at analysere. Det vil kunne rejse nogle væsentlige, vidensbaserede og uden tvivl også ubekvemme sandheder. Men det vil især gøre os klogere. Ny støttemuligheder til livekunst Livekunsten bløder lige nu. Det vil den gøre i lang tid. For hvornår vil folk igen have mod på at gnubbe skuldrene

JAKOB LÆRKES, BIBLIOTEKSCHEF GLADSAXE KOMMUNE

Biblioteket, læsning og læring samt international udveksling Når et folketingsvalg er vel overstået, og en ny regering på plads, går man rundt og venter i spænding på det ny regeringsgrundlag. Denne gang må det ske, dansk kultur – og kunsten – får den plads, vi alle sammen inderst inde ved, den skal have. Og så, fanden tage det, kommer grundlaget og igen står kultursektoren med håret i postkassen. Ikke et ord, eller lidt om sport. Heller ikke denne gang i juni sidste år, hvor statsministeren i øvrigt lagde stort vægt på at sige, at dette er ikke et regeringsgrundlag men et meget vigtigt politisk forståelsesaftale kaldet “Retfærdig retning for Danmark” med en række overskrifter for klima, uddannelse, forskning og erhvervsliv og integration. Og indgået af Socialdemokratiet og de tre støttepartier: Radikale, SF og Enhedslisten.

Kulturstøtten er delt i kunstgenrer. Men tænk i højere grad i hvordan kunsten formidles eller udføres. Skab ordentlige underskudsgarantier eller andre former for dækning af tabte indtægter for livekunsten. Lav udligningsregler som gør, at et kulturliv kan fungere på nedsat kraft i kriser uden at gå konkurs. Den vil også kunne påvirke eller indrettes til at styrke modet til at eksperimentere med nye former og måder at formidle kulturen på. Styrk vækstlaget i dansk teater Vækstlaget i dansk teater har i lang tid været udsultet. De puljer, de lever af, er små og få. De har ikke et sted at skabe deres forestillinger til. At der overhovedet er et vækstlag siger mest om den indædthed og stædighed kunstnerne besidder. Men lad os nu give dem bedre forhold. Lidt ﬂere midler. Men især et sted, der er deres. Lad os nu få den Åbne Scene i København. Så vi kan gå den usikre, åbne fremtid i møde med nysgerrig interesse, fordi der hele tiden kommer nye kunstnere og udtryk til. Som kun bliver bedre af, at betingelserne for at udvikle deres tanker og udfolde deres idéer styrkes.

Landets folkebiblioteker står et fantastisk sted lige nu og gjorde det også før coronasmitten bredte sig, hvor et stabilt besøgstal har ligget omkring de 37+ millioner årligt. At de og deres ydelser er højt værdsatte viser Danmarks Statistiks tal for udlånet lige op til nedlukningen og for den stærkt stigende brug af eReolen og de digitale tjenester som ﬁlmstriben. Som noget nyt så jeg gerne, at de helt store oplysningsopgaver, som har ligget i bibliotekerne i over 100 år, blev understreget i form af en 'forpligtelse' til at afholde debatter og aktiviteter om samfundets udvikling, grøn omstilling osv. Læselyst & læring skal også med. Børn og unge læser i dag mindre af lyst, og det vil præge deres evne til koncentration, fordybelse og empati viser undersøgelser. En national strategi for den opgave skal forfattere, forlag, biblioteker og skoler og andre gode kræfter målrettet sættes ind på. Det handler om vores fremtidige velfærd. International kulturudveksling fortjener også opmærksomhed. Fint at man f.eks. i Statens Kunstfond afsætter lidt midler til en dansk stand på bøgernes verdensmesse i Frankfurt, men der skal skabes puljer til bred kulturudveksling. Agenda 2030 har vist, at samarbejde er vejen til bæredygtighed. Fra mit arbejde i bibliotekernes internationale organisation ved jeg, at erfaringsudveksling er en af nøglerne til fremtidig udvikling og kvalitet – nationalt og lokalt.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 3

Skulle det fantastiske nu ske i hælene på corona-lukningen, hvor folk med al tydelighed viste, at kulturen er vigtig og ikke skal gemmes væk mellem pæne ord og ﬂoskler, når det kniber, men at den fortjener regulær politisk opmærksomhed, så er der tre ting, jeg personligt umiddelbart vil pege på og opfordre kulturministeren til at tage med.

og svede i takt? Blive hostet på af sidemanden og angrebet af nysen bagfra i sit teatersæde.

D E B AT

Det Digitale Bibliotek er spækket med kvalitet - bare ikke for alle Eller sagt på en anden måde: Hvorfor overlader vi ungdomsuddannelsernes elever til Google? Vi ønsker os en national digital overbygning, der reelt sikrer fri og lige adgang til digitalt indhold af kvalitet. Skriver Ditte Schjødt og Lars Bornæs, Silkeborg Bibliotekerne, i dette debatindlæg.

et er på tide, vi sætter de studerendes behov i første række og tør tale om, hvordan de danske folke-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker i fællesskab kan støtte den digitale dannelse i et livscyklusperspektiv – fra folkeskoleniveau til universitetet og ud på arbejdsmarkedet – så det ikke er tilfældigt, hvad eleverne får adgang til. Som studerende på en ungdomsuddannelse i Danmark kan dit postnummer have afgørende indflydelse på kvaliteten af din uddannelse og på de resultater, du kan opnå. Det er en konsekvens af, at bibliotekernes digitale og organisatoriske infrastruktur mangler sammenhængskraft på tværs af kommunegrænser og sektorer, og det betaler elever på ungdomsuddannelserne en uforholdsvis høj pris for. Vi må derfor skabe en sømløs national digital overbygning, hvor Det Kgl. Bibliotek (KB), Centralbibliotekerne, folkebibliotekernes nye digitale forening, Det Digitale Folkebibliotek (der bygger på resterne af DDB + diverse) samt sektorerne i fællesskab fejer de politiske sten og organisatoriske barrierer af vejen og reelt giver elever på ungdomsuddannelserne fri og lige adgang til information og vejledning i informationssøgning.

Dit Digitale Bibliotek i praksis - Det er fandme smart! I februar underviste vi på Silkeborg Bibliotekerne 475 3.g’ere på det lokale gymnasium som del af SRP-forløbet (StudieRetningsForløb). SRP’opgaven markerer afslutningen på gymnasietiden og tæller dobbelt på eksamensbeviset, så eleverne var yderst motiverede for at komme godt fra start.

Materialeudvælgelsen er central for resultatet, men de færreste elever har trænet informationssøgning i andre kilder end Google. Læringsmålene for informationssøgningskurserne er derfor at klæde eleverne bedre på og få dem til at kunne skelne mellem publikationstyper, at udvide søgeordsforrådet, relevansvurdere materialer og at benytte de strukturerede databasers afgrænsningsmuligheder. Udbrud som “Det er fandme smart!” og “Ej, det er lige her, og jeg har ledt i timevis på nettet!” er hyppige, når vi underviser, og i februar havde vi også armene over hovedet, fordi vi kunne observere lettede elever, der opdagede, at bibliotekets databaser kan forbedre materialeudbuddet og effektivisere informationssøgningsprocessen. Her kunne beretningen slutte og være en god historie om, hvordan bibliotekerne understøtter den digitale dannelse og gør de danske gymnasielever informationskompetente og klar til det 21. århundredes krav. Men desværre er der malurt i bægeret, for det er endnu ikke lykkedes de danske biblioteker at skabe fri og lige adgang til digital information.

Elever må nøjes med Google Folkebibliotekerne har gennem DDB (Danskernes Digitale Bibliotek) kunnet købe en lang række kilder med kvalitetsinformation, der tillader eleverne at søge præcist og finde materiale på det rette niveau – i opgavesammenhænge er disse armslængder foran Google. Det er desværre bare ikke alle biblioteker, der har prioriteret det, og der findes derfor ligeså mange versioner af det digitale bibliotek, som der er kommuner. Hvor den analoge overbygning agerer sikkerhedsnet for forskellene i samlingerne og sikrer den frie og lige adgang med et omfattende interurbant lånesamarbejde, er det digitale lånesamarbejde amputeret, fordi de digitale materialer ikke kan krydse kommunegrænsen. Derudover er centralbibliotekernes overbygningslicenser i disse år baseret på gængse licenser med aviser og magasiner, som de fleste folkebiblioteker alligevel ville købe, og ikke de snævre, faglige databaser til opgavebrug (interessant at kalde dette en overbygning – det er nærmere en sidevogn). Det betyder i praksis, at mange elever på de danske ungdomsuddannelser ikke kan søge digital kvalitetsinformation hjemmefra. I stedet må de rejse efter information eller nøjes med det, de kan finde på Google. De fleste elever vælger at nøjes med Google.

Momentum for ny National Digital Overbygning? Centralbibliotekerne genforhandler kontrakter i disse måneder.

G O O G L E E L L E R K VA L I T E T ?

Foto: Silkeborg Bibliotekerne

DDB virksomhedsoverdrages snart til “Det Digitale Folkebibliotek”, og KBs UNGLI (Ungdomsuddannelsernes Licensservice) er stadig i opbygningsfasen. Samtidig er der national debat om at højne uddannelseskvaliteten i gymnasierne bl.a. ved en central fordeling af elever på tværs af kommunegrænser (kortlink.dk/gymnasieskolen/264nr). Man må sige, der er momentum for at kunne foretage nogle reelle ændringer til absolut fordel for de danske biblioteksbrugere. Og det må gerne gå hurtigt, så vi ikke forpasser chancen og efterlader eleverne med Google. Vi ønsker os en national digital overbygning, der reelt sikrer fri og lige adgang til digitalt indhold, som ikke nødvendigvis skal bruges af den brede lånergruppe. Om denne overbygning bedst etableres med nationale licenser, eller om der skal en fuldstændig gentænkning af betalingsmodellerne i spil, skal vi ikke kloge os på – men vi må turde kigge på vores praksis ud fra et brugerperspektiv.

Lad os gå i takt med et politisk startskud Der er de seneste par år arbejdet med flere scenarier for infor-

■ En sømløs national digital overbygning er en del af løsningen, og denne overbygning skal funderes i et reelt samarbejdende biblioteksvæsen. Det samarbejdende biblioteksvæsen skal støttes på det ministerielle, statslige niveau med etableringen af fælles fora på tværs af sektorerne. Vi kan ikke lade små netværk uden mandat og muskler løfte de fælles initiativer. Et af folkebibliotekernes vigtigste strategiske fremtidsspor er etableringen af det lokale “læringsbibliotek”. Men det er ikke let, så længe forudsætningerne består af centralbiblioteker, som går den ene vej og et nationalbibliotek, som går den anden vej samt en ny digital biblioteksforening, som i sagens natur ikke er begyndt at gå endnu.

DITTE SCHJØDT LARS BORNÆS Silkeborg Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 3

Eleverne på ungdomsuddannelserne er en god case, og selvom oprettelsen af UNGLI via KB er et skridt på vejen til informationsforsyning til denne brugergruppe, er det ikke nok at stille databaser til rådighed uden at sikre vejledning og support til eleverne og skolerne.

mationsforsyningen til gymnasieskolen. Konklusionerne er faktisk bl.a., at det ikke er nok at stille databaser til rådighed, der skal også vejledning til, før eleverne kan bruge indholdet (se f.eks. Digital Informationsforsyning og ny Didaktik i Gymnasieskolen).

D E B AT

CORONA-FRUSTRATIONER fører til nye initiativer Hvor landets biblioteker var med i genåbningens fase to og kunne genåbne for borgerne mandag den 18. maj, måtte bl.a. teatre og museer i første omgang vente til 8. juni og en fase tre. Det gav anledning til forskellige lyninitiativer og kraftig efterlysning af en kulturpolitik over for regeringen.

nsker til en ny dynamisk kulturpolitik er der masser af. Danmarks Biblioteker har talt med en gruppe kultur- og biblioteksfolk – læs de ni indspark til en ny kulturpolitik side otte og frem.

Foto: Lars Fredriksen

Situationen fik Erlend Høyersten, direktør for kunstmuseet ARoS, til at tale med store bogstaver i en kronik i Kulturmonitor, der hurtigt spredtes i resten af pressen. Han truede med civil ulydighed og åbning uanset hvad, for museet havde forberedt sig til afstand, plexiglas og håndsprit. Værre var dog i Høyerstens øjne regeringens prioriteringer. At man godt kunne finde ud af at åbne storcentre, men ikke museerne, og det trods Statens Serum Instituts vurdering af dem som havende lav smitterisiko. Her udviste regeringen så pludselig øjeblikkelig handlekraft. Justitsminister Nick Hækkerup bebudede kraftige bøder, hvis det skete – og ARoS bestyrelsen og Høyersten valgte så alligevel at vente.

Foto: Marie Hald

At skulle vente 3-4 ugerog først kunne åbne 8. juni fremfor 18 maj, synes måske ikke som den store forskel, men hver dag kostede trods hjælpepakker dyrt økonomisk set.

Ny brancheorganisation Andre frustrationer blandt museer og teatre gik på en opfattelse af manglende gennemslagskraft i egne rækker. - Vi skal kigge ind ad og rykke sammen. Vi skal stå sammen, og der skal fakta på bordet om, hvor meget kultur udgør i kroner. Hvor vi som institutioner bliver mere og mere professionaliserede, så lever vores organisationer i en anden tid og står og råber i hver sit verdenshjørne og er lette at skyde ned, mener Jon Stephensen, direktør for teatret AvenyT. Han efterlyste sidst i april i Berlingske en fælles brancheorganisation: Et fælles talerør med tyngde til at tale på vegne af hele sektoren ville kunne skabe ørenlyd og handling. Her kom Brian Mikkelsen, direktør Dansk Erhverv og tidligere konservativ kulturminister, på banen. DA havde undervejs også talt de mange kulturbaserede arbejdspladser og -virksomheders sag i relation til hjælpepakkerne. - Dét, jeg vil, er at styrke kulturen. Vi skal

nemlig ikke kun banke på kulturministerens dør, vi skal også banke på f.eks. finansministerens, fastslår Jon Stephensen til Danmarks Biblioteker 18. maj. Det handler ikke så meget om hjælpepakkerne her og nu. I stedet for at starte noget helt nyt arbejder Stephensen sammen med Dansk Erhverv om at skabe en selvstændig søjle med egen bestyrelse, Dansk Kultur, et netværk i Dansk Erhvervs regi. – Vi skal lave noget, der er så attraktivt, at alle går om bord, og det er jeg i gang med. Vi sender det ud, og så er det op til den enkelte kulturinstitution eller organisation at melde sig ind. Det er ikke særligt dyrt. Alle er velkomne. Det vil give tyngde, når vi står der med f.eks. 100.000 arbejdspladser, fastslår Jon Stephensen.

Støtte til det lokale kulturliv Flere frustrationer og forslag er kommet til. Danskerne har brug for kulturen, ikke mindst efter corona-krisen, men – lyder

CORONA

det - det nære kulturliv er klemt efter nedlukningen, og nogle af de organisationer, der leverer kulturtilbud til danskerne, lancerede et forslag til en genopretningsplan for kulturen i form af en samlet genåbningshjælpepakke. I JP den 27. maj rækker Esben Marcher, Dansk Live, Peter Mark Lundberg, Dansk teater, Lars Werge Danske Biografer, og Jesper Bay fra Danske Koncert- og Kulturhuse hånden ud til politikerne og beder om, at de støtter et lille stykke vej endnu. ”Vi ønsker os en model, der kompenserer for de tabte egenindtægter for kulturens institutioner i den periode, hvor vi fortsat er pålagt corona-relaterede indskrænkninger og restriktioner. Det skal være en støttepakke, der på helt ordentlige og gennemsigtige vilkår bidrager til de trængte teater-, kultur-, biograf- og musiksteder. Det skal være trygt for vores medarbejdere at møde på arbejde. Derfor er rammer og retningslinjer skærpet, og det er både forståeligt og det eneste rigtige at gøre, synes vi.

Det skal også være trygt for vores gæster at gå ind til forestillinger, visninger og koncerter. Derfor har vi selv foreslået en begrænsning på antallet af gæster ved de enkelte arrangementer, og det giver i den grad god mening, at vi åbner med et maksimalt antal på 500 gæster samt hårdere retningslinjer for foyer-, café- og lobbyområder. Men det er restriktioner, der rammer vores medlemmer – de lokale arrangører af den nære kultur – potentielt meget hårdt på indtjeningsmuligheden. Det er derfor, vi rækker hånden ud til politikerne.”

■ En fase 2,5 med bred genåbning fulgte så 27. maj, en fase 3 følger i juni. Forsamlingsforbud for over 500 deltagere gælder fortsat i skrivende stund til og med 31. august og hjælpeløsningerne drøftes fortsat.

Kultur skaber lokal omsætning Kulturlivsinstitutionerne repræsenterer en betydelig omsætning og beskæftigelse viser en undersøgelse foretaget af Nord-stat for Dansk Erhverv og Dansk Live i 2017. Alene omsætningen i livekoncerter var på fem år steget med knap 70%, så den nu er på mere end seks mia. kr. årligt. 41% af danskerne har været til livekoncert inden for det seneste år, og de ﬂeste går til koncert i lokalområdet. Der er også betydelige aﬂedte effekter lokalt. I gennemsnit kostede koncertbilletten 502 kr. Derudover brugte publikum i snit 340 kr. til koncerten. Før eller efter koncerten brugte publikum i snit 463 kr. f.eks. på middag, taxa eller overnatning, som de ellers ikke ville have købt, fremgår det af undersøgelsen.

/HN

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 2

AKTUEL POLITIK

KULTURBUDGETTERNE SKAL OP OG KULTUREN LØFTES FREM Sommersamtale med folketingsmedlem Kim Valentin (V). Om Folketinget, arbejdsopgaverne og den politiske prioritering af kulturen – og om bibliotekers og læsnings betydning.

vordan opleves det at komme i Folketinget, hvad fylder mest på Borgen, og hvad er kulturprioriteterne for Kim Valentin. Viceborgmester og tidligere borgmester i Gribskov Kommune for Venstre, fortæller Danmarks Biblioteker om sine indtryk og opgaver fra sit første år i landspolitik på en af majs sommerlige dage, mens landet og bibliotekerne er ved at genåbne efter corona-lukningen, Landspolitik adskiller sig først og fremmest fra kommunalpolitik ved sit fokus på de store overordnede spørgsmål i vores samfund og på den lovgivning, der skal til for at tackle og håndtere dem samt ved at følge regeringens måde at styre landet. Hvordan afviger dit nye politiske liv sig fra det kommunalpolitiske. Hvordan har du oplevet det at komme i Folketinget? - Det har været et utroligt spændende år, tiden er gået ufattelig hurtigt. Jeg er kommet godt ind i alle procedurerne, selv om det er et Folketingsår som aldrig før på grund af corona-krisen. Jeg er blevet smidt ind i alle mulige problemstillinger – det har været en stejl læringskurve, siger Kim Valentin med et smil. - Jeg har fået et nyt stort netværk og rejst en del, fordi jeg sidder i nogle udvalg, hvor man rejser – Europaudvalget og IPU, Den Interparlamentariske Union. Jeg har mødt en masse folketingsmedlemmer, jeg har kunnet tale med udover lige dagsordnerne, og fået snakket med folk fra næsten alle partier for at få en fornemmelse af, hvor de var henne. Når man er ny, er der mange ting, du ikke ved om de andre partier. Det gælder om at lære hinanden at kende og opbygge den politiske kapital, man bruger i forhandlinger. Ligeså vigtigt er det at andre ved, hvem man selv er, og at man er til at stole på, også selvom man har forskellig partibaggrund. Vi sidder der for at finde løsninger, ikke skændes, selvom man selvfølgelig skal markere de forskellige meninger – alt andet ville være mærkeligt.

Kim Valentin (1963) er medlem af Venstre. Fra juni 2019 medlem af Folketinget. Medlem af Gribskov byråd siden 2006, borgmester 2014-2017 og 2. viceborgmester i dag. Cand. polit. 1990 (Kbh. Universitet) og siden 1993 administrerende direktør og partner i Finanshuset Fredensborg. Fmd. for LOF og medlem af bl.a. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg. Foto: Venstre.dk.

Så det har været positivt hele vejen igennem? - Der er et fantastisk klima og stor vilje til samarbejde. Kun en enkelt gang i forbindelse med boligreguleringsloven har jeg oplevet, at nogen fraveg en aftale, der var lavet. Det dur ikke, det koster på troværdighed og er atypisk. Og i den sag, jeg tænker på, blev der snakket meget om det på gangene bagefter. Personligt sætter jeg allevegne stor pris på at have det godt med dem, jeg arbejder sammen med, uanset om vores meninger er forskellige. Kim Valentin sidder i seks udvalg. Ud over de to nævnte bl.a. også i Boligudvalget og i Kulturudvalget.

“

INTERVIEW

Kulturen er ikke et residual, den er et grundlag for alt det andet, vi laver i samfundet. Hvis ikke vi husker det, forsvinder grundlaget for vores velfærd. Du er flittig og har rejst en del spørgsmål. Hvad var den første sag, du tog op i folketingssalen? Mit hovedudvalg er Kulturudvalget. Jeg er ordfører for biblioteker og folkeoplysning, og dér har jeg endnu ikke haft nogen lovgivning, men den første sag, jeg var på talerstolen i salen med drejede sig om regionalteatrene og scenekunstlovgivningen. Jeg var spændt på, om jeg ville være nervøs, men det gik fint. Jeg kan mærke, at mine år som kommunalpolitikker og borgmester er en god ballast at have med – at man skal kunne tale frit, alt skal ikke være skrevet ned, så man skal stå og læse op – og det gav mig lyst til at komme videre. Og så skal det nævnes, at jeg sidder i et meget talende udvalg – Europaudvalget.

Europaudvalget og fremtiden Kim Valentin er som byrådsmedlem og tidligere borgmester vant til at tage stilling til både store og mindre udviklingsinitiativer på det lokale plan. Som folketingsmedlem handler det om udviklingen i Danmark og som medlem af Europaudvalget om nødvendig udvikling både for os som danskere, men også for folk i resten af Europa. Ministrene får nemlig mandat af udvalget. Det vil sige, at før en minister tager til Bruxelles og EU's Ministerråd for at træffe beslutninger af vægtig karakter og “af større rækkevidde”, skal ministeren mødes med Europaudvalget og forelægge et såkaldt forhandlingsoplæg for udvalget, der så at sige fører kontrol med regeringens EU-politik. Kan du uddybe, hvordan dette meget talende udvalg arbejder? - Ikke alene har vi faste møder hver uge, det er også nogle lange møder og aktive medlemmer. Vi har en tung dagsorden. Al mulig lovgivning er på bordet, og vi har ministrene i tale, f.eks. finansministeren. Hele er fredagen optaget, og det kan være et lille problem, fordi det samtidig er dagen, hvor folketingsmedlemmer ellers har møder med andre. Men det er et super spændende udvalg at sidde i. Jeg har nogle ‘delordførerskaber’ i udvalget, selvfølgelig kultur og så f.eks. fiskeri, fordi jeg kender kystfiskerne rigtig godt fra min periode som borgmester. Her under corona har jeg desuden erhverv, mens Tommy Ahlers (partifællen) har for travlt. Aktuelt har corona, hjælpepakker og genåbning den helt store opmærksomhed og inden var det naturligvis klima og grøn omstilling, der især fyldte de politiske drøftelser. Det lyder heftigt, og det er det også, for Kim Valentin sidder endvidere i byrådet i Gribskov, har en virksomhed og andre ting at se til. Privat er Kim Valentin økonom og adm. direktør i Finanshuset Fredensborg. Han klarer det, fordi han er vant til lange dage, og stort set altid har arbejdet langt mere 37 timer om ugen. Han læser hurtigt og er rimelig god til at huske. – Det hjælper mig i hverdagen.

Kim Valentin er åbenlyst glad for og stærkt optaget af arbejdet i Folketinget og har appetit på mere. Skulle han pege på et område, han ville bidrage til i fremtiden, er det Folketingets Erhvervsudvalg. - Jeg lægger en billet ind på det hver gang, der er en mulighed og håber, at det lykkes på et tidspunkt. Også fordi kultur og erhverv bliver mere og mere sammenhængende. Jeg kunne godt tænke mig at udarbejde nogle dagsordener her, selvfølgelig først og fremmest gennem Venstre, men også bredt i salen.

Kulturen skal op på dagsordenen Kim Valentin er som politiker i det hele taget optaget af kultur og sidder også som landsformand for Liberalt Oplysningsforbund og som medlem af Danmarks Biblioteksforening Forretningsudvalg. Men kulturen skal styrkes og sammentænkes med samfundets udvikling på nye måder. Han brænder for sagen både i forhold til landspolitikken, KL og i forhold til hans eget parti Venstre. - Jeg er i et parti, som er kulturinteresseret, men som på en eller anden måde ikke har fået fortalt den historie grundigt nok, fordi vi altid først er erhvervsorienterede og så er vi kulturorienterede. Vi vil gerne lave jobs og tænker i erhvervsudvikling, men vi er også meget kulturinteresserede. Kulturudvalget var det udvalg, hvor flest gerne ville sidde! At kulturen ikke får den opmærksomhed, den bør, og fylder alt for lidt politisk både lokalt og i Folketinget og regeringsgrundlaget, er en hjertesag for Kim Valentin. Det blev særdeles tydeligt under debatten om hjælpepakker. Her måtte partierne uden for regeringen virkelig skubbe på før kulturministeren – sammen med statsministeren – omsider kom på banen, og det er, som han ser det, karakteristisk for den politiske kulturtilgang mere generelt. - På kulturdagsordenen vil jeg gerne sætte et nyt økonomisk regime op og prøver at advokere for det alle de steder, jeg overhovedet kommer. Kulturen er ikke et residual, den er et grundlag for alt det andet, vi laver i samfundet. Hvis ikke vi husker det, forsvinder grundlaget for vores velfærd. Smører vi kulturen tyndere og tyndere ud, og prøver at brede den ud over det hele, gør vi den til et residual. Med det mener jeg: Når der lægges budgetter i kommunerne, er det som regel sådan, at man har ‘den kultur, der var råd til’, og ikke den kultur man har lyst til. - Startede man omvendt, ville mange nok mene, at det har vi slet

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 3

Kim Valentin har som ung spillet professionel fodbold, og jeg spørger, om det giver noget til hverdagen i dag? – Kun at det ikke nytter at være et sløvt læs. Forberedelse, forberedelse og forberedelse er super vigtig også på Christiansborg, og så skal man selvfølgelig have et flertal, griner han.

Hvad har overrasket mest i Folketinget? - Europaudvalget har overrasket mig helt vildt. Nogen sagde, det var noget af det mest kedelige, men det er virkelig spændende. Her får du foræret centrale dagsordener, og man bliver sat ind i tingene af nogle meget dygtige embedsfolk – konstant og hele tiden, selvom vi også skal læse meget selv. Jeg er også glad for, hvor jeg er landet ordførermæssigt og for mine andre ordførerskaber. I Kulturudvalget er det biblioteker og folkeoplysning – og jeg vil gerne have mere, også når det gælder lovforslag.

AKTUEL POLITIK ikke råd til. Men det passer ikke. Enhver kommune kan finde 10 eller 20 millioner kroner mere om året, hvis de ville, mere drejer det sig ikke om; kulturen fylder bare 1 til 2 procent i budgetterne, heraf er en stor del faste udgifter. Vil man virkelig rykke kulturen – vores idræt, foreninger og kulturinstitutioner – for eksempel biblioteker, den mest besøgte kulturinstitution i Danmark – skal prioriteringen vendes om.

“

Enhver kommune kan finde 10 eller 20 millioner kroner mere om året, hvis de ville, mere drejer det sig ikke om. - Man skal turde tage drøftelsen og sige til sine borgere: Vi prioriterer kulturen først i stedet for sidst og så reservere de nødvendige midler til kulturen, før man derefter tager diskussionen om resten af områderne bagefter. Dét ville være interessant. Flere greb kan bruges for at løfte den dagsorden frem. Kim Valentin ser gerne KL komme på banen i en omstilling og på nationalt plan en meget tættere dialog mellem kultur og erhvervsliv. En gentænkning af eksempelvis halvdelen af Kunstfondens midler samt mulighed for fradrag for erhvervsvirksomhedernes kulturstøtte/-investeringer, vil, som han ser det, kunne flerdoble puljen til kulturen og samtidig give opmærksomhed til erhvervslivet, uden at dette skal bestemme. Et eksempel, Valentin også peger på, er turismeerhvervet. Det udgør i dag ca. 4,6% af vores BNP og vil stige, og da en stor del af turismen handler om kultur, skal man også her gå tættere sammen.

“Første gang jeg gik op ad trappen som medlem af Folketinget føltes det som noget særligt og stort. Man føler man er en del af historien, fordi man så mange gange før har set så mange folk – i nyheder og aviser – gå op ad netop denne her trappe. Det er stort hver eneste dag og fylder mig med energi.”

- Jeg vil gerne udfordre måden, man tænker kultur og kulturbudgetter på. Jeg tror, at vi kunne få meget mere ud af det, hvis kultur og erhverv går tættere sammen. Når man tænker på, hvor vigtig kulturen er for Danmark, er det egentligt overraskende, at man politisk ikke prioriterer den mere.

Lokalpolitisk kulturfokus - Jeg synes selv, at jeg var en ret kulturorienteret borgmester. Selv om vi var nødt til at spare, det må alle, udvidede jeg budgettet for kulturudvalget i de fire år. Vi arbejdede f.eks. med Kongernes Nordsjælland, Kulturhavn Gilleleje og et nyt Museum Oktober 43’, som jeg foreslog. Nationalparken Kongernes Nordsjælland blev i december 2017 endelig vedtaget og indviet i 2018. Den breder sig over de fem nordlige kommuner og omfatter store naturområder, skove og strande, to UNESCO verdensarvssteder – Kronborg og Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland – og rummer spor af kirke- og kongemagt i form af slotte, klostre og borgruiner. - Vi har et super godt samarbejde kommunerne imellem. Kongernes Nordsjælland breder sig over hele vores (Gribskov) og vil tiltrække folk – ikke alene lokale og danskere, men fra hele verden. Hovedkontoret og administrationen kommer til at ligge i Gribskov, på Esrom Kloster. Personligt så jeg gerne, vi her skabte en Grøn Planet, et sidestykke til Den Blå Planet, for biodiversiteten er enorm i området. Man kunne tænke både forskning, skoler og foreninger med ind i projektet. - Det sjove er, at ser man på alle brancher og industrier i Gribskov Kommune, så er kulturbranchen og turistbranchen dér, hvor flest penge bliver i kommunen. Der er stor effekt i at få kulturturismen til at vokse. Sommeren er fyldt op, som det ser ud lige nu. Vi skal satse på besøgende i skuldersæsonen og resten af året. Idéen om Oktober’43 og beretningerne fra den tid bliver, fortæller Kim Valentin, nu en del af et kommende nyt Gilleleje Museum. Han har taget dagsordenen med sig ind i Folketingets Kulturudvalg, fordi de historier, der kan fortælles af øjenvidner fra den tid formentlig vil være væk om ti år; og udvalget har skrevet til kulturministeriet. - Men vi har ikke fået svar endnu, det var lige før corona.

Bibliotek, oplysning og engagement For Kim Valentin er biblioteket, læsning og folkeoplysning vigtig. Under hans borgmestertid kunne Gribskov Kommune bl.a. indvie nyt hovedbibliotek og kulturhus i Gilleleje i december 2016, Kulturhavn Gilleleje. Og afsættet for hans eget politiske engagement tilskriver han faktisk selv især sit barn- og ungdomsbibliotek i Holbæk.

Foto: Anders Hviid

- Skal jeg pege på ét sted, bliver det på mit lokale bibliotek i Holbæk, hvor jeg lærte at fordybe mig i viden og lærte at forstå, at fordybelse giver en større glæde end det overfladiske. - Det er jo ikke en viden, jeg fik dengang, jeg sad og læste og bare blev siddende til det blev mørkt. Det er en erkendelse, man får, når man 20-30 år senere kigger tilbage og spørger sig selv, hvor har jeg fået det her fra. Det mener jeg, jeg fik på biblioteket,

Foto: Colourbox

Foto: Gribskov Kommune.

INTERVIEW

som lod mig være i ro og fred og bruge al den tid, jeg ville, på at udfordre de bøger, jeg havde lyst til i nogle vigtige år fra 12 til 18. Det gav både evnen – og lysten – til at fordybe mig, noget jeg kan savne i dag, når det nogle gange går lidt for hurtigt. Med mine forældre, som læste meget, brugte vi det lille lokalbibliotek. Kim Valentin gik i skole i Holbæk og boede i Vipperød, og kom nogle gange for sent hjem, fordi han brugte masser af tid på vej hjem fra skole på Holbæk Bibliotek, før han tog toget hjem.

Blandt de mange spørgsmål, Kim Valentin har taget op i Folketinget siden juni sidste år, handlede et par af de allerførste derfor også om læsning og om børns manglende læselyst og forslaget til en National Læsestrategi lavet af Danmarks Biblioteksforening sammen med læsekoalitionen – til først kulturministeren og siden børne- og undervisningsministeren. - Uden biblioteker og læselyst går det ikke.

HELLEN NIEGAARD

Sommerlæsning med Kim Valentin På spørgsmålet - hvad skal du læse i sommer, lyder svaret fra folketingsmedlem Kim Valentin: Det bliver måske ikke til så meget i år. - Faktisk har jeg en plan om, at jeg ikke skal læse bøger denne her sommer. Jeg er i gang med at skrive min egen bog. Det er ﬁktion, men stadig en politisk bog om en virkelig historisk begivenhed rykket lidt i tid. Jeg håber på at få den skrevet færdig her til sommer. Jeg har ingen aftaler med nogen, men skriver på den, fordi historien skal ud. Og når jeg skriver, oplever jeg, at tid ikke bare er tid – men ’ophører’, som jeg oplevede det, når jeg sad og læste på biblioteket, da jeg var 12 år. Den bog må vi alle have til gode indtil videre. Her kommer de to titler, som Kim Valentin håber på at nå at læse i ferien. God læselyst!

Afsporet Michael Katz Krefeld (2013)

Decision Points George W Bush (2010)

Den første bog i spændingsserien om den tidligere kriminalbetjent, privatopdageren Thomas Ravnsholdt, der har søgt tilﬂugt på sin gamle motorbåd i Christianshavns kanal. Serien beskrives som hæsblæsende, nervepirrende og stærkt underholdende – og bliver på 10 bind.

Bush’ erindringer om udfordringerne som republikansk præsident i Det Hvide Hus fra 2001 til 2009, fra 11. september til ﬁnanskrisen. Dvs. de to første kapitler er om særlige begivenheder i hans liv f.eks. beslutningen om at stoppe med at drikke. Og om at ville gå efter guvernørposten i Texas og siden prøve at blive præsident.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

AKTUEL POLITIK

Kulturen - en bropille i samfundet Og en væsentlig vej i forhold til grøn omstilling Sommersamtale med Franciska Rosenkilde (ALT). Egentlig er klima og bæredygtighed, det der ﬁk mig ind i politik. Så blev jeg kulturborgmester. Nu er der fuld kraft på både grøn omstilling og kultur.

idste kommunalvalg, november 2017, gav det nye parti Alternativet stiftet i 2013, to borgmesterposter. I Fanø, en af landets mindste kommuner, og i København for kultur og fritid. En post partiet fra oktober 2018 valgte Franciska Rosenkilde til at varetage efter partifællen Niko Grünfelds sortie. Hvad brænder på lige nu og hvor ligger de store opgaver i tiden op til kommunalvalget? Til Danmarks Biblioteker fortæller Franciska Rosenkilde om arbejde og resultater fra sine første godt halvandet år som borgmester i hovedstaden i en maj-samtale over Teams en varm dag sidst på måneden, hvor både hovedstaden og landet er i fuld gang med fase 2 af genåbningen efter corona-lukningen.

Politik og grønt fokus Skønt 44-årige Franciska Rosenkilde efter kun 10 måneder som medlem af Københavns Borgerrepræsentationen sådan lidt hovedkulds kom ind på borgmesterposten, har hun markeret sig som en både handlekraftig og dynamisk en af slagsen. - Min politiske motivation handler meget om klima. Under min uddannelse – ernæring og klima – blev jeg mere og mere opmærksom på de politiske perspektiver.

Så da Alternativet kom med klimakrisen øverst på sin dagsorden som et værdibaseret, fremfor et klassisk ideologisk parti, tænkte jeg – efter kun et møde i 2014 – det her giver mening. Og så gik det slag i slag. - Partiet bragede jo ind i Folketinget med ni mandater i 2015 og halvanden år efter kom kommunalvalget, og jeg kom i Borgerrepræsentationen fra 2018. Så skete der det med Niko, og derefter valgte medlemmerne i København mig som ny kulturborgmester i oktober. Hvor tiden siden har været kolossal turbulent for partiet, tegner der sig et mere stabilt og målrettet billede af den nye kultur- og fritidsborgmester, der allerede kan notere sig for resultater med stor effekt. Hvad har du især arbejdet med og kan du pege på noget konkret, noget der har fyldt meget inden corona? - Helt fra starten, det første halve til hele år, fyldte det grønne rigtigt meget. Vi har haft travlt med at implementere Københavns Kommunes nye økologiske Mad- og Måltidsstrategi, som blev vedtaget i august sidste år, og som jeg, før jeg blev borgmester, tog initiativ til. Kommunen har også tidligere arbejdet med spørgsmålet. Strategien er en overbygning, der løfter og samler alle madindsatser under et og er baseret på både sundhed, økologi og klima. Der skæres f.eks. ned på kød til fordel for det plantebaserede, ligesom madspild reduceres. - Vi står bag 70.000 måltider om dagen i skoler, børnehaver og plejehjem med videre, så det er en vigtig politisk beslutning. Det var også meget vigtigt for mig, at vi fik inddraget eksperter i et Advisory Board for at højne niveauet – det har været et stort arbejde, og det kører rigtig fint på tværs af forvaltningerne.

Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Strategien passer som fod i hose med Københavns vision som grøn storby og hovedstad. Den skal sikre sundere mad, styrke madkulturen og mindske madspild og klimaaftryk. Som Københavns overborgmester, Frank Jensen (A), fastslog ved vedtagelsen: “Det gavner københavnerne og inspirerer resten af verden til en grønnere retning.” Målet er at reducere fødevarernes samlede CO2-aftryk med 25% allerede i 2025. Derudover handler det “Glem ikke hvad corona lærer os om hurtig omstilling og om kultur.” 22

“

INTERVIEW

Corona har gjort det meget tydeligt, at kultur er helt nødvendig for os som mennesker. Det er samtidig blevet meget tydeligt, hvor lidt kulturen er prioriteret politisk – og dermed økonomisk.

også om velsmag, kvalitet og madglæde bl.a. gennem madkultur og fællesskaber. Noget som Franciska Rosenkilde personligt har været stærkt engageret i. – Det var en stor politisk sejr for mig også fordi, det meget handlede om kommunens vision og et godt samarbejde på tværs af forvaltningerne.

Hvordan matcher det med din stol som kulturborgmester? - Jeg gik ikke til valg på at blive kulturborgmester, men jeg blev det i løbet af 24-timer-agtigt, Franciska Rosenkilde smiler bredt.

Nu er du på din post selv en ledende politiker, hvordan arbejder du for en bæredygtig udvikling? Franciska Rosenkilde slår en perlende latter op. - Det er jo begrænset, hvor mange nye love, vi laver. Men selvfølgelig påvirker vi, især fordi København er så stor, via de emner vi vælger at fokusere på også den nationale agenda. Og vi har derfor naturligvis et ansvar for udviklingen. Foto: Colourbox

- Kulturborgmesterposten er på en måde meget oplagt. For, som vi ser det i Alternativet, spiller kultur en helt central rolle for samfundet og dermed også for grøn omstilling og bæredygtighed. Og efter halvandet år på posten, jamen, så er jeg blevet en kulturpolitiker og har fået mere og mere kendskab til kulturen. Til hvor centralt kulturen virkelig er for samfundet – noget corona har gjort meget tydeligt.

andet, til en økonomi, som arbejder for ‘det levede liv’ og med dette i centrum. Hun håber i den grad, at vi efter corona kan blive ved med at holde fast i, at samfundet bliver nødt til at have langt mere bæredygtige og klimaorientrede prioriteter og, som hun siger, at også de ledende politikere får det ud af corona-krisen.

Sats på kunst, kultur og bæredygtighed Siden 11. marts 2020 har Danmark på grund af corona og faren for COVID-19 smitte været lukket helt ned og alle sendt hjem til hjemmearbejde og hjemmeskoler med et voksende samfundsøkonomisk pres til følge. Nu genåbnes bid for bid i flere faser. Hvad tager vi med os fra corona-lukningen? - Corona har været en fremkaldervæske for både godt og dårligt. Vi har et politisk ansvar for at tage ved lære og ikke bare at gå tilbage til tingene, som de var før. Vi skal nu turde have det politiske mod til at prioritere dét, der er vigtigt, og gøre det bæredygtigt. - En anden ting, som corona har gjort meget tydeligt, er, at kultur er helt nødvendig for os som mennesker. Det er samtidig også blevet meget tydeligt, hvor lidt kulturen er prioriteret politisk – og dermed økonomisk. Og hvor svært det har været med hjælpepakkerne, og hvordan kulturen nedprioriteres.

Det handler i det hele taget om økonomi. Ifølge Rosenkilde skal man væk fra en økonomi, som prioriterer vækst over alt

Franciska Rosenkilde (1976) er medlem af Alternativet. Fra jan. 2018 medlem af Borgerrepræsentationen og fra okt. 2018 også borgmester for kultur og fritid i København. Formand for Kultur- og fritidsudvalget og medlem af økonomiudvalget. Kandidat i geograﬁ (Kbh. Universitet) og professionsbachelor i sundhed og ernæring (Professionshøjskolen Metropol). Har tidligere bl.a. arbejdet som kok. Medlem af bl.a. Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab.

Foto: Københavns kommune

- Kulturen og kunstens sprog og steder kan noget særligt for os og for samlingskraften i vores samfund. Dét, at vi kan være sammen om noget også hver for sig og uden at skulle interagere. Kunsten og kulturen skaber dét frie fælles rum. Det er utrolig vigtigt, at den ‘åndelighed’, der findes der, prioriteres, og at vi forstår – også politisk – at kulturen er en bropille i samfundet. Ikke flødeskum. Og at den bør prioriteres fuldstændig på linje med andre afgørende områder.

AKTUEL POLITIK

Kulturelle normer, ligestilling og nyt musikhus Borgmesteren vil som Alternativet gerne “rykke Danmark og verden i en friere, grønnere og mere demokratisk retning.” Tilbage ved snakken om kulturen i København og tiden frem mod kommunalvalget i november næste år, peger Franciska Rosenkilde på andre væsentlige opgaver, hun venter vil fylde rigtigt meget. - Kulturen som begreb og kulturens rolle i samfundet er en ting, jeg har haft meget fokus på. Noget, der antagelig vil fylde, er en ny kæmpe undersøgelse om ligestilling med fokus på køn, etnicitet og alder i Københavns kultur- og fritidsliv udarbejdet af forvaltningen.

Remisen. Foto: Michael Hartz Larsen

- Jeg håber, den kommer før sommerferien, og at der kommer politiske forslag ud af det. I kunst- og kulturlivet ses en enorm skævvridning af køn – ligesom mange andre steder i samfundet. Som politiker er det vigtigt for mig at arbejde for, at samfundets struktur giver det enkelte menneske mulighed for at udleve sit potentiale – også i forhold til ligestilling og mangfoldighed. Det gælder ikke kun piger. Mange af de her normative ting er jo heller ikke særligt fede for drenge.

Biblioteker - beliggenhed og betydning

Hvordan vil det udmønte sig konkret? - Det kan være i ansøgninger og tilskudsaftaler, så man ude i kulturlivet og de enkelte institutioner selv tænker over problematikken og beskriver, hvordan man vil arbejde med sagen. Det kunne f.eks. være i valget af kunstnere i sin udstillingsvirksomhed eller om drenge- og pigehold i fodboldklubben.

- Hurra, lød det, da Franciska Rosenkilde var med til at indvie tilløbsstykket, biblioteket i Remisen, på Den Røde Plads i september sidste år. Hun er begejstret for bibliotekerne og optaget af dem.

En anden spændende opgave tegner sig: Hvad skal der ske med det tidligere bymuseum, den gamle palæbygning på Vesterbrogade 59. En beslutning om salg af bygningen var oprindelig en del af budgetaftalen i 2015 og blev truffet samtidig med beslutningen om at flytte bymuseet til hjørnet af Stormgade og Vester Voldgade, hvor det åbnede i februar i år kort før corona-krisen satte ind. - Det er en kæmpe sejr, at Vesterbrogade blev taget af salgslisten. Det er et helt fantastisk hus, og det er vigtigt, at vi værner om den kulturarv og historie, vi har i København. Lige nu virker forslaget om et musikhus i bygningen som det mest oplagte. Akustikken siges at være fin. Det er endnu helt uafklaret. En politisk proces følger i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Hvor Helsinki i 2018 og Oslo i år åbner store nye tidssvarende, skulpturelle biblioteker i centrum over for hhv. parlamentet og ved siden af operaen/Munchmuseet venter københavnerne stadig på nyt hovedbibliotek og må klare sig med det gamle trange varehus i Krystalgade. Men måske er der håb med Franciska Rosenkilde som kulturborgmester.

- Nørrebro har med biblioteket på Den Røde Plads fået en helt ny scene for litteraturen og alle de oplevelser, der følger med. Og biblioteket kan noget særligt. Her får vi mulighed for at sænke skuldrene, mens verden suser forbi. Samtidig tilbyder biblioteket os mange andre kulturelle oplevelser end alene udlån af bøger fra hylderne. Tilbage i efteråret vakte en beslutning om Østerbro bibliotek, der trænger til udskiftning, debat. En model med voksenbibliotek ved Svanemøllen og børnebibliotek i Kulturcenter Kildevæld skabte røre lokalt, og politisk vedtog man derfor en borgerproces. - På Østerbro er det enormt vigtigt, vi ser på behovet og på, hvad vi kan tilbyde. Og at vi laver et lokalt forankret tilbud. Der er meget forskellige ønsker, og det bliver belyst nu i en brugerinddragelsesproces. Den er dog lige nu er gået lidt i stå på grund af corona. Jeg håber, vi får en afklaring til efteråret. En anden sag fra februar om at melde København ud af Filmstriben.dk til fordel for andre digitale materialer, vakte også uro. Den blev stoppet på grund af forkerte tal. De to digitale tilbud er begge i markant vækst, og er blevet endnu mere synlige for borgerne i sammenhæng med corona.

To nye lokalbiblioteker undervejs. I Valby og i Nordhavn.

Salen i den gamle palæbygning - måske til koncerter? Foto: Pr-foto

På Toftegårds Plads skabes et kulturcentrum med et nyt bibliotek i tilknytning til Valby Kulturhus og Kraftwerket. Partierne bag budget 2019 vedtog at afsætte 80 mio. kroner til en helhedsplan. Der mangler dog stadig nogle millioner, før man er i mål og kan realisere vinderprojektet “Bølgen” udpeget efter en arkitektkonkurrence sidste år.

INTERVIEW - Toftegårds Plads laves til en hel kulturens plads. Nyt bibliotek bygges og de kulturinstitutioner, som er der i forvejen, medinddrages, ligesom der laves et nyt grønt byrum på det ret trafikerede sted. Det er et enormt spændende projekt. - I Nordhavn får vi en ny folkeskole på Levantkaj med bl.a. et bibliotek. Ikke alene et skolebibliotek, men et bibliotek for området. Bydelen er ikke færdig endnu. Der kommer både flere grønne områder og mere kultur derude. Som Tunnelfabrikken, der skal forvandles til et kæmpe kulturareal med kulturhus. Der er mere på vej, end det lige ser ud til. Med budget 2019 blev der givet en planlægningsbevilling til den nye skole, herunder madskole, idrætshal, bibliotek og ungdomsfaciliteter. ‘Samlokaliseringsbiblioteket’ er på 700 m 2 og et bibliotekstilbud mellem et PLC (Pædagogisk Læringscenter) og et folkebibliotek. Planlægningen forventes påbegyndt i efteråret 2020.

tigt både at have fokus på kerneopgaverne vedrørende formidling af litteratur og læselyst, men også på et bredere kulturformidlingsfokus som gælder folkeoplysning, film og andre ting. Det er tydeligt at se, at københavnerne gerne vil bibliotekerne. Også at de gerne vil det på forskellige måder, siger Franciska Rosenkilde med et stort smil. - De vil for eksempel gerne have rummet, som er noget helt særligt. Bibliotekerne kan virkelig det her rum, hvor man mødes om litteraturen og kulturen – uagtet hvem man er! Det tillægger jeg høj værdi. Som menneske har man på biblioteket et meget ærligt møde med kulturen og andre mennesker – uanset om man er hjemløs, studerende eller direktør. Det er vigtigt, vi har blik på at sikre det. Bibliotekerne skal naturligvis samtidig også følge med i den udvikling og efterspørgsel, der er. Det er hele tiden en balance mellem bibliotekets kerneopgaver og så dét – at forny sig.

Hvordan ser du bibliotekets opgave og betydning? HELLEN NIEGAARD

- Bibliotekerne er virkelig interessante og en af de helt tunge kulturopgaver og enormt populære – stadigvæk. For mig er det vig-

Sommerlæsning med Franciska Rosenkilde På spørgsmålet “Hvad skal du læse i sommer” er der både en helt ny stærk roman, en mere stille livsfortælling samt faglitteratur i Københavns kultur- og fritidsborgmesters læsetips. Læs selv med!

Penge på lommen Mod naturen Asta Olivia Nordenhof (2020) af Tomas Espedal (2012) Romanen er første bind af syv i en stor fortælling med afsæt i Scandinavian Star, hvor de tragiske begivenheder danner udgangspunkt for romanens ﬁktive historie. Udenfor Nyborg bor ægteparret Kurt og Maggie på en gård... Nordenhofs historie handler om de seneste 80 års danske samfund.

Espedal trækker igen på egne livserfaringer og skriver om at blive ældre og om at møde kærligheden. Men bogen handler også om arbejdet: Fabriksarbejdet, skrivearbejdet og så altså kærlighedsarbejdet mellem en ældre mand og en yngre kvinde. Hvad er naturligt? Og hvorfor drages fortælleren mod den umulige kærlighed.

Den plantebaserede kost Maria Felding og Tobias Schmidt Hansen (2. udgave 2020) Første udgave af bogen kom i 2016 og har siden været lidt af en grundbog for dem, som ønsker at spise grønnere og har fokus på, hvordan man får de nødvendige næringsstoffer på en plantebaseret kost. Anden udgaven er opdateret i forhold til ny forskning.

Foto: KK.DK

N E T T E T & I N F O R M AT I O N E R N E

Et hovedelement i det ny lex.dk er flere store bogværker. Kulturminister Joy Mogensen står med med Den Store Danske Encyklopædi – et leksikon i 24 bind, udgivet af Gyldendal i årene 1994 til 2006 i ca. 35.000 trykte eksemplarer samt tusindvis af CD-rom og DVD-udgaver. I 2009 gik den online som denstoredanske.dk men fra 2017 stoppede man opdatering. I baggrunden Steen Bording Andersen.

STORT NYT ONLINE LEKSIKON SAMLET PÅ LEX.DK Korrekt og sikker viden er en forudsætning for vores demokrati – var et væsentligt budskab, da kulturministeren den 25. maj klippende snoren til lex.dk.

ulturminister Joy Mogensen understregede lex.dk-projektets vigtighed med bemærkningen: “Nu får alle fri adgang til tusindvis af kvalificerede artikler og opslagsværker formidlet på dansk. Det er vigtigt, fordi viden er vores bedste våben mod den misinformation, som florerer på de sociale medier og popper op på hurtige google-søgninger.”

Med lex.dk får alle nemlig fri digital adgang til troværdig information i en opdateret udgave af Den Store Danske og en lang række af de vigtigste opslagsværker i Danmark. Ambitionen er

skabe et kvalitetstilbud til både skoleelever, studerende og til alle andre, som søger viden om, hvordan verden hænger sammen. Formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen, som også deltog i åbningen, tilføjede: “I dag er internettet det fælles offentlige rum, hvor vi lærer, læser og debatterer. Det møder vi både i klasselokalet, over middagsbordet og i utallige debatter på de sociale medier. Her møder vi en uoverskuelig mængde forskellige informationer, og

LEX.DK langtfra alt er korrekt. Ikke mindst når det gælder samfundsaktuelle emner, som diskuteres og som vi er uenige om, er det svært at finde hoved og hale i de informationer, som man kan finde på internettet. Derfor er det godt med et valideret dansk opslagsværk som supplement til fri algoritmestyret google-søgning eller f.eks. Wikipedia, hvis indhold alle kan bidrage til.”

Platform samler informationer fra 11 opslagsværker Idéen med lex.dk er at stille en lang række opslagsværker gratis til rådighed i én samlet indgang: Den Store Danske, Trap Danmark, Dansk Biografisk Leksikon, Symbolleksikon m.fl. Ligesom brugerne på lex.dk bliver hjulpet af muligheden for direkte ordbogsopslag for alle de ord, der indgår i Den Danske Ordbog fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Med lex.dk relanceres indholdet fra denstoredanske.dk, som – selv om indholdet ikke har været opdateret i flere år – stadig er et af Danmarks mest brugte sites, når der søges viden. Den har mere end en million brugere og flere end tre millioner læste artikler om måneden. Og med lex.dk bliver der yderligere fokus på at formidle dansk forskning og viden, hvor baggrundsartikler vil blive prioriteret om aktuelle emner som klima, corona-krisen og andre emner, der fylder i medierne og i vores samtaler med hinanden.

ner kr. og dækker frem til 2022. Artiklerne er skrevet af forskere og eksperter på dansk. Redaktionen af lex.dk har desuden indgået et tæt samarbejde med Ritzau med henblik på at give f.eks. journalister de bedste muligheder for hurtigt at søge korrekt baggrundsviden, formidlet af danske forskere. Her kan lex.dk blive en del af det bolværk mod disinformation og misinformation, som vi har brug for i Danmark. ■ I Danmarks Biblioteksforening bakker vi op om lex.dk og den fortsatte udvikling af det. Vi er sikre på, at både biblioteker og ikke mindst borgerne vil få stor nytte af det. “Der er mere end nogensinde brug for fri og lige adgang til viden og information, der er gennemarbejdet og kvalitetssikret. Derfor var det også en stor sorg for mange, da Gyldendal meddelte, at de ville lukke Den Store Danske Encyklopædi. I dag glædede jeg mig over at være med, da lex.dk med støtte fra staten fortalte, at de viderefører og opdaterer Den Store Danske i deres regi, så vi fortsat får adgang til de mange tusinder af artikler – nu også integreret med en hel række andre centrale opslagsværker på dansk. Vi lever i en kompleks tid med meget misinformation, og derfor er troværdig viden og information formidlet på dansk vigtigere end nogensinde”, fastslog kulturministeren.

Hvem står bag? Foreningen lex.dk har foreløbig fire medlemmer: Gyldendal A/S, G.E.C. Gads Fond, Danske Universiteter og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Et arbejde som Danmarks Biblioteksforening fra starten har bakket op om. Opdateringen af Den Store Danske og drift af portalen er sikret af en bevilling på Finansloven. Bevillingen er på i alt 23 millio-

MICHEL STEEN-HANSEN Direktør Danmarks Biblioteksforening Fotos: Andreas Møller

B I B L I O T E K E T, L O V E N & FÆ L L E S S K A B E T

Lov om biblioteksvirksomhed:

FORTÆLLINGEN OM TILBLIVELSE OG IMPLEMENTERING Danmark har haft en bibliotekslov i 100 år. Den, vi har nu, blev vedtaget i år 2000 og var på verdensplan unik med sit udvidede biblioteksbegreb og fremtidsrettede obligatoriske ligestilling af medierne herunder adgang til digitale ressourcer og internettet samt efterfølgende etablering af bibliotek.dk. Jens Thorhauge, tidligere direktør for Biblioteksstyrelsen mv., i dag seniorrådgiver, giver her sin spændende beretning om udmøntningen og implementeringen af loven – som

Ny teknologi og nyt bibliotekskoncept I Danmarks Biblioteker nr. 2, 2020 skrev professor Rolf Hapel om arbejdet i Udvalget om bibliotekerne i Informationssamfundet, det såkaldte UBIS-udvalg, nedsat i 1995 som led i regeringens opgradering af bibliotekernes muligheder for at udnytte de nye informationsteknologier. Udvalgets betænkning udkom i november 1997 med forslag til et nyt bibliotekskoncept. Her følger min beretning om det videre arbejde med tilblivelsen og implementeringen af loven, som jeg var dybt involveret i.

den dag i dag er grundlaget for landets biblioteksvirksomhed og den fælles national online service til borgerne – bl.a. debatten om og kampen for gratisprincippet. Fortællingen viser, at grundlæggende principper kan besluttes på få minutter, mens en lovkonkretisering ikke sker over night. En eventuel ny lov vil, som Thorhauge ser det, næppe omfatte ﬂere ‘obligatorier’, snarere mere lokal selvbestemmelse og ﬂeksibilitet.

UBIS-betænkningen var et rigtig godt grundlag for det egentlige lovforberedende arbejde. Betænkningens forslag om det udvidede biblioteksbegreb omfattede både det fysiske og det elektroniske bibliotek – og blev godt modtaget. Det gjorde også idéen om den såkaldte ligestilling af medierne, der ville gøre det obligatorisk for bibliotekerne at stille alle medier til rådighed for udlån og ikke blot bøger og andre trykte materialer. Den store knast var, hvor meget det ville koste, og hvor de 300 mio. kroner om året, som udvalget estimerede, skulle komme fra. Som beskrevet af Hapel pegede flertallet i UBIS-udvalget på brugerbetaling.

Et vigtigt minut i bibliotekshistorien Det lovforberedende arbejde blev sat i værk i foråret 1998. Der havde været folketingsvalg i marts, og Poul Nyrup (A) dannede regering med Det Radikale Venstre – med Elsebeth Gerner Nielsen (B) som kulturminister og Mogens Lykketoft (A) som finansminister. Som nytiltrådt direktør i Biblioteksstyrelsen deltog jeg i det møde på kulturministerens kontor, hvor UBIS-betænkningen skulle forelægges. Det lå i kortene, og det var også klart departementets opfattelse, at arbejdet skulle have som præmis, at loven ville afskaffe gratisprincippet. Men den nye minister var velforberedt. Gerner Nielsen afbrød hurtigt afdelingschefens introduktion og

Biblioteket, loven & fællesskabet Lov om biblioteksvirksomhed, i daglig tale biblioteksloven, fyldte 100 år den 5. marts. Begivenheden markeres på forskellig vis året igennem. Blandt andet med en række temaartikler om loven her i Danmarks Biblioteker. Første artikel af Leif Andresen om ”Digitalisering af lånesamarbejdet” og fælles nationale online-tjenester via Danbib og bibliotek.dk blev bragt i Danmarks Biblioteker nr. 1. 2020. Mens Rolf Hapel i nr. 2 så på baggrund for loven og gennemgik ”Vejen til 2000-loven” med afsæt i UBIS-udvalget i 1995. I et senere nummer kommer det bl.a. til at handle om, hvordan Det Kgl. Bibliotek på forskellig vis løser overordnede og fælles opgaver jf. lovens indhold. HELLEN NIEGAARD

T E M A L OV E N

Elsebeth Gerner Nielsen (B) følger debatten ved 3. behandling den 4. maj 2000 om forslag til Lov om biblioteksvirksomhed. Der var ikke stillet ændringsforslagog og det blev vedtaget med 99 stemmer (S, V, KF, SF, CD, RV, EL og KRF) mod 11 (DF og FRI); 1 (Frank Dahlgaard (UP)) stemte hverken for eller imod. Foto: Tao Lytzen.

henvendte sig direkte til mig med spørgsmålet: “Hvad mener du om gratisprincippet, Thorhauge?” “Mener du mig personligt?” “Ja”. “Jeg mener, man skal kæmpe for at bevare det”, svarede jeg. “Det gør jeg også. Så er det på plads, vi går efter at fastholde gratisprincippet. Det bliver min opgave at skaffe pengene, I må udarbejde lovforslag“, konkluderede ministeren. Og sådan blev det. Ordvekslingen tog ca. 1 minut. Det er nok et af de vigtigste minutter i nyere dansk folkebibliotekshistorie.

Forarbejde, udfordringer og 32 versioner

Kulturministeren havde i armlægning med finansminister Mogens Lykketoft fået accept af en bevillingsforøgelse på 100 mio. kroner om året, virkelig en bedrift. Det var nærmest uhørte 5% forøgelse af bevillingen. De resterende 60 mio. kroner skulle derimod komme fra bibliotekernes egen indtjening. Hovedprincippet i loven var, at kerneydelsen skulle være gratis, men bibliotekerne ville fremover kunne opkræve betaling for supplerende ydelser, f.eks. ekspreslevering og særlig vejledning, ligesom der blev åbnet for at drive indtægtsdækket virksomhed med kurser og konsulentydelser mod betaling på markedsvilkår. Loven blev vedtaget den 4. maj 2000 med et bredt flertal. Kun Dansk Folkeparti og en løsgænger stemte imod.

Vejen til en ny biblioteksvirkelighed Trods ihærdige forsøg kom ingen af aktiviteterne vedrørende egen indtjening til at fungere vedblivende i praksis. Jeg må vedkende mig et stort ansvar for egenfinansierings-konstruktionen, men uden den var loven næppe blevet vedtaget. Diskussionen om pengene viste sig i praksis rent politisk. For kommunerne handlede den om en forøgelse af bloktilskuddet. De 100 mio. kroner årligt landede kun i begrænset omfang i bibliotekerne. Der er også flere bestemmelser i loven, der aldrig kom i spil, bl.a. § 29 om, at man i visse situationer kan pålægge brugeren betaling af “et særligt forbrugsbestemt licensgebyr”. Det afspejler, at loven er skrevet ind i en situation, hvor erfaringerne med ophavsret og licenser var stærkt begrænsede, og det var umuligt at forudse, hvordan dette nye felt ville udvikle sig i fremtiden, så bestemmelsen var tænkt som en nødbremse.

Lånesamarbejde og centralbiblioteksaftaler Udover ligestillingen af medierne og dermed internettet, fastslog loven alle offentlige bibliotekers forpligtelse til at del-

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 3

Det lovforberedende arbejde var grundigt. Det tog to år, og der foregik mange forhandlinger, især med de kommunale parter, både KL og Københavns og Frederiksbergs kommuner, der dengang ikke var medlemmer af KL. Vi nummererede versionerne af vores lovudkast. Jeg erindrer, at vi nåede frem til 32 versioner. Finansieringen var og blev det vanskeligste punkt. Biblioteksstyrelsen lavede nye be-

regninger for at få prisen på 300 mio. kroner ned. Bl.a. blev videogrammer taget ud af loven som obligatorisk materiale, især fordi kommunerne var bange for et ustyrligt udgiftspres som følge af hæmningsløse lån af spillefilm. Til det endelige lovforslag var forhandlingerne med kommunerne endt på, at merudgiften til det udvidede bibliotek beløb sig til 160 mio. kroner om året.

B I B L I O T E K E T, L O V E N & FÆ L L E S S K A B E T

tage i lånesamarbejdet. De bestemmelser var rettet mod forskningsbiblioteker, der i flere tilfælde havde været mindre tilbøjelige til at udlåne til andre biblioteker. Der var også forskningsbiblioteker, der var stærkt bekymrede over udsigten til et fælles nationalt bibliotek.dk, hvor ‘fremmede’ brugere ikke alene kunne se deres samlinger, men også bestille fra dem! Ønsket om at styrke det samarbejdende bibliotekssystem lå også bag lovens bestemmelser om, at centralbiblioteksvirksomheden baseres på resultatkontrakter mellem de pågældende biblioteker og staten. Hensigten var, at centralbibliotekerne ikke blot skulle virke som overcentral for materialeforsyningen, men også i samarbejde med staten spille en aktiv rolle i koordinering og udvikling i betjeningsområdet.

Implementering af loven, nationalt fokus og udviklingsmidler Da loven er en rammelov, var det helt centrale, hvordan den blev implementeret. I den sammenhæng kom §18, “Staten yder tilskud til udvikling indenfor folkeog skolebiblioteksområdet”, til at betyde rigtig meget. Biblioteksstyrelsen udmeldte fra lovens vedtagelse strategiske satsningsområder, som der kunne søges tilskud til. Vi lagde fra første færd vægt på et bibliotekskoncept, der flyttede fokus fra samlingen til adgang til information og i næste fra information til viden, altså ikke bare at stille materialer til rådighed, men udvikle en mere offensiv formidling, herunder med særligt fokus på nye ydelser. Vi støttede i de første og en række følgende år bl.a.: - Udvikling af BiblioteksVagten.dk. - Projekter med e-bøger, der var så meget et pionerprojekt, at Forlæggerforeningen ikke ville medvirke. - Informationstjenesten for etniske minoriteter, FINFO. - Det første virtuelle børnebibliotek, DotBot, der åbnede i 2000.

Bibliotek 24/7 og kørselsordning Rygraden i det nye bibliotekskoncept var bibliotek.dk. Med denne service fik alle borgere direkte adgang til at søge i og bestille fra alle landets bibliotekssamlinger 24/7. Udviklingen og fuld implementering havde første prioritet. Substansen i bibliotek.dk var Danbib-basen, der indeholder katalogdata fra samtlige danske biblioteker. Men basen var før lovændringen ikke tilgængelig for publikum, så der var et stykke vej til den brugervenlige base, vi kender nu. Allerede efter et par år stod det klart, at bibliotek.dk var så stor en succes, at det gav problemer med en voldsom og dyr vækst i postforsendelser af materialer. Biblioteksstyrelsen udviklede derfor i 2003 en kørselsordning, der kun skulle tage sig af distribution af materialer mellem biblioteker. Ordningen kom i offentligt udbud og gik i gang i 2004. Den forbedrede og billiggjorde lån mellem biblioteker med yderligere vækst til følge. Bibliotek.dk blev markedsført med udsendelse af et postkort med den glade nyhed til samtlige husstande i Danmark. Der blev derudover iværksat ny lederuddannelse og kompetenceudvikling for bibliotekernes personale i samarbejde med centralbibliotekerne. Og meget, meget mere.

små biblioteker. Og en medievirkelighed der for de elektroniske mediers vedkommende var før noget, vi kan kalde den digitale revolution. En anden sag er, om loven holdt til Kommunalreformen i 2007? Kunne den rumme den udvikling, der fulgte med centralbiblioteksreform, åbne delvist selvbetjente biblioteker, lukning af næsten halvdelen af af Danmarks folkebiblioteker samt en udvikling mod en digital revolution og en betydelig vækst i ydelser både digitalt og i det fysiske bibliotek? Ja, det kunne den. Med ganske få tilrettelser undervejs. ■ Det er indlysende, at loven i sin sprogbrug er præget af, at den er skrevet i slutningen af halvfemserne i en helt anden virkelighed end idag, og at den ville se betydeligt anderledes ud, hvis den skulle skrives med den viden, vi har nu. Men det er en rammelov, den har ikke hindret bibliotekerne i skabe den udvikling, der har fundet sted, den har fremmet den. En ny drømmelov som bibliotekerne kunne tænke sig, kan man let fantasere om, men mit gæt er, at når der kommer en ny lov, så bliver hovedfokus på ny relation og ændret ansvarsfordeling mellem stat og kommuner, som vi allerede ser tendenser til. Tiden er næppe til flere ‘obligatorier’, snarere mere lokal selvbestemmelse og fleksibilitet.

Lov om biblioteksvirksomhed blev evalueret i 2003. Hovedkonklusionen var, at loven fungerede tilfredsstillende, at den er ‘gennemført fuldt ud, idet alle kommuner stiller de materialer, som loven kræver til rådighed’! Det eneste, der ikke blev fundet tilfredsstillende, var den meget ringe implementering af bibliotekernes egenindtjening. Men da loven var fuldt implementeret uden, skete der ikke yderligere. I Biblioteksstyrelsen var vi mere optaget af de tydelige ændringer i brugernes adfærd, som kaldte på nye strategiske indsatser.

Foto: Mette Udesen

En stor satsning var portaler, linkssamlinger, dokumenter og andre materialer på nettet relateret til forskellige fagområder. De begyndte som emneguides til internettet i slutningen af halvfemserne (før Google!) og udviklede sig til ’Netbiblioteker’ og senere til fagportaler, som vi samlede på bibliotek.dk. I bakspejlet kan man se, at Netbibliotekerne var et overgangs-

fænomen, men de var nyttige og spillede en betydelig rolle for bibliotekernes kompetenceudvikling og et nyt mere tværgående samarbejde også med forskningsbibliotekerne.

Holder loven? Én ting er en god evaluering for 17 år siden i 2003 i den virkelighed, loven var skrevet ind i med en kommunalstruktur med 298 kommuner og dermed mange

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk

B I B L I O T E K S BY G G E R I

Biblioteket Gråsten flytter til nye lokaler

Fokus: Multisalen i Gråstenprojektet. Illustration: ZENI arkitekter.

Indretningsplan for det nye bibliotek. BCI/Lammhults Biblioteksdesign.

Biblioteket Gråsten Hedder biblioteket i de nye rammer, og det rykker snart til de lokaler, der åbner den 1. juli. Biblioteket flytter ind i det, der tidligere var Ahlmannsparkens cafeteria. Lokalet har gennemgået en omfattende renovering og er udvidet med en tilbygning. Lammhults Biblioteksdesign har indrettet det nye bibliotek, og borgerne vil møde et bibliotek med plads til inspiration, fordybelse og aktivitet – og et design, der lukker naturen indenfor. Hele byggeprojektet i Ahlmannsparken forventes at være færdigt i november 2020.

Styrket kulturproﬁl “Ahlmannsparkens udbygning og renovering er en styrkelse af kulturlivet i Gråsten. Både den nye multisal og udbygningen af biblioteket med den nye beliggenhed er gode og fremadrettede løsninger for området”, siger Stephan Kleinschmidt, formand for Udvalget Kultur, Handel, Idræt og Turisme i Sønderborg Kommune. “Ahlmannsparken er på mange måder et spændende projekt, som bl.a. oprindeligt hviler på idéerne fra de forskellige politiske betænkninger om kulturcentre. Biblioteket bliver nu opdateret med nye lokaler og indretning. Der bliver også tilføjet en stor multisal til den samlede løsning i Ahlmannsparken, hvilket i høj grad understøtter og udvikler bibliotekets kulturelle profil i Gråsten”, tilføjer stadsbibliotekar Carsten Nicolaisen.

/HN

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 3

ige op til Kommunalvalget i 2017 faldt en større plan for Gråsten på plads med opbakning fra et enigt byråd. Udover sundhedshus i Ulsnæs Centret og etableringen af ‘Kongelig køkkenhave’ i forbindelse med Gråsten Slot omfattede den også opdatering af Ahlmannsparken – et fælles kulturhus for alle generationer fra 1979. Stedet skulle moderniseres og udvides med bl.a. en ny multisal, flere forenings- og mødelokaler, caféområde og et udvidet biblioteksområde. Flere projekter som oprindeligt er udsprunget af Masterplan for Gråsten 20152025, udarbejdet af Gråsten Forum.

L I T T E R AT U R F O R M I D L I N G

Med læseren i centrum: Kunsten at finde rette bog til rette læser Om ’læserservice’ som gennemgående metode og motivering i litteraturformidlingen.

vordan finder man rette bog til rette læser? Et centralt spørgsmål i mange biblioteksmedarbejderes hverdag.

Lyngby-Taarbæk Bibliotekernes strategiske overskrift er “Bøger og betjening”. Her er fokus på personlig service og professionel litteraturformidling, der giver låneren gode læseoplevelser med hjem. Men en velanmeldt bog eller bibliotekarens aktuelle yndlingsbog er ikke nødvendigvis et hit for låneren. End ikke en bog om et emne, der interesserer låneren, er nødvendigvis et match.

med samme emne, genre eller forfatter, har jeg før mit møde med Læserservice i større grad anbefalet ud fra personlig smag eller nye bøger. Og flere gang har jeg haft lånere, der er blevet smittet af min begejstring, men som senere fortalte: “Jeg følte mig helt forkert. Du fik bogen til at lyde vildt god, men jeg kunne ikke lide den.” Med Læserservice gives en simpel metode til, hvordan bibliotekspersonalet kan sætte den enkelte læser i centrum frem for database, anmeldelser eller personlige prioriteringer og smag.

Den store, faglige aha-oplevelse Jeg har arbejdet som litteraturformidler i mere end 10 år, og alligevel fik jeg både gåsehud og en helt ekstrem aha-oplevelse, da jeg hørte Vanja Øyrås fortælle om metoden Læserservice, der stammer fra den amerikanske metode Reader’s Advisory. Øyrås har over de seneste år implementeret metoden på adskillige norske folkebiblioteker og er i øjeblikket ved at udarbejde webkursus i metoden. Hvor nogle biblioteksansatte ofte slår op i databasen over bøger

Hvad er Læserservice? Metoden er udviklet som en samtale/interviewmetode mellem biblioteksmedarbejder og læser. Samtalen skal resultere i, at læseren går hjem med den helt rette bog for vedkommende. Metoden skeler ikke så meget til bøgers alder, genre, forfatter eller tema, men bruger de såkaldte appelfaktorer til at spørge ind til brugerens smag. Er det bogens stemning, tempo, sted, personer, sprog eller plot, der er vigtigst? På denne måde kan det sagtens være, at en positiv læseoplevelse skal findes i en anden bog

LY N G BY- TA A R B Æ K

Foto: Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

end forventet, hvis det f.eks. viser sig, at det er sprog og personer, der er vigtigt frem for tema eller genre. Et andet vigtigt element i metoden er at orientere sig i en bog vha. appelfaktorerne. Efter at have gennemgået kursus tager det under 15 minutter at finde frem til bogens DNA – og dermed kan den anbefales videre, hvis der er appelmatch.

Metoden kan tilpasses og bruges på skrift, så modtager får bedre mulighed for at vurdere, om den positivt omtalte bog også er en god læseoplevelse for ham/hende. Nu udvikles i mindre grad temafokuserede artikler og udstillinger a la “Bøger om 2. Verdenskrig” eller “Familieromaner” – fokus er skiftet til appelfaktorer f.eks. “Muntre bøger med fart på” eller “Følsomme sind i den store natur”. Overraskende nok lånte vi i efteråret pludselig et hav af filosofibøger samt eksistentielle romaner og essays ud under udstillingsoverskriften “Store tanker - godt fortalt”. Mon de var blevet revet væk under overskriften “Filosofi og eksistens”? Også i arrangementsregi har vi, der snakker om bøger live, fået et nyt grundlag. Fortæller man om flere af bøgernes appeller fremfor at fokusere på f.eks. forfatter og handling, får publikum i højere grad et indtryk af, om det er en bog for dem.

Bøger og betjening - en løbende udvikling Et af bibliotekets nyeste tiltag inspireret af metoden er podcastserien Bogbrevkassen. Her tages udgangspunkt i et læserbrev og tales ud fra appellerne, så den enkelte lytter kan danne sig et indtryk af, om det er noget for hende/ham. Det vigtige er ikke, at bøgerne er nye eller litterære hovedværker, men at de passer til deres læsere.

Litteraturen tilbage i centrum Efter den store aha-oplevelse og en begejstret opbakning fra vores kultur- og bibliotekschef, Jeppe Bjørn, fik biblioteket hentet Vanja Øyrås til Lyngby. Her underviste hun over to dage stort set alle biblioteksansatte i metoden. “De positive tilbagemeldinger fra medarbejderne var ganske overvældende”, fortæller Jeppe Bjørn, som også selv deltog i forløbet: “En medarbejder havde aldrig i sine tyve år på biblioteket oplevet et så effektivt fagligt løft. En anden havde allerede ubevist tillært sig noget lignende, men var begejstret for det nye fælles fodslag, mens andre, mig selv inklusive, blev næsten helt flove over at have sat bogen og ikke læseren i centrum, når der skulle anbefales.” Efterfølgende mærkedes det hurtigt i storrumskontoret, at det blev mere legitimt at tale om bøger. At en kort anbefaling ved kaffeautomaten er gavnlig videndeling. Og den indbyggede sofa langs kontorvæggen er ikke længere blot fancy kontordesign, men et yndet sted at gå på jagt efter appelfaktorer i et par bøger.

I juni lanceres det allernyeste læserservicebaserede tiltag Dit skræddersyede bibliotek – en personlig abonnementsordning, hvor et team på baggrund af en formular med bl.a. appelfaktorer udvælger bøger tilpasset den enkeltes læsebehov. Bøgerne afhentes hver måned på biblioteket. ■ Hvis man som bibliotek er i tvivl om, hvorvidt Læserservice giver mening at implementere, må svaret hos Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne være et rungende JA! – og skeler man til Læsekompasset, der via appellignende metadata finder bøger på tværs af genre og udgivelsesår, og nyeste tiltag i Netpunkt og Cicero med stemningsemneord på skønlitteratur, så tyder noget på, at Læserservice og lignende metoder er kommet for at blive.

Den altomfavnende formidlingselastik

LEA FLØE CHRISTENSEN Kultur- og litteraturformidler Lyngby-Taarbæk Kommune

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 3

Men hvor ofte er det egentlig, at en låner kommer og siger “jeg vil gerne låne en god bog, kan du hjælpe?”. Ikke så ofte som vi gerne vil. Er det så ikke en ressourcekrævende metode med sådanne en-til-en anbefalinger? Nej. For Læserservice er en fantastisk elastisk størrelse. Og efter godt halvandet år med metoden har langt de fleste af bibliotekets litterære formidlingstiltag både til børn og voksne fået et fagligt løft af den.

L I T T E R AT U R P R I S

LÆSERNES BOGPRIS 2020 – GIK TIL

MAREN UTHAUG FOR ROMANEN “EN LYKKELIG SLUTNING” Uthaug om bøger, biblioteker – det dejligste sted på joren – og dét, der måske kunne gå hen og blive til den næste roman.

et er med kæmpestor begejstring og stor glæde, at jeg lige har fået at vide, at jeg har vundet Læsernes Bogpris i år for min roman En lykkelig slutning. Maren Uthaug er et stort, dejligt smil, som hun tager imod prisen siddende hjemme på sin veranda. – Selvom det ikke var meningen, at det skulle være sådan, da jeg skrev den, har jeg siden måtte sande, at det er en roman, der skiller vandene, fortæller Uthaug i sin corona-online takketale. Det er ikke en fortælling for alle, fastslår prisvinderen og sender en stor tak fra sin sofa til de mange læsere, der heldigvis alligevel har læst bogen og gjort sig den ulejlighed at gå ind og stemme på den – og i øvrigt stemt på de øvrige andre ni forfattere for sikke nogle modstandere.

– Da jeg lige havde afleveret min anden roman ( Hvor der er fugle, red) til manus og ventede på, at den skulle blive udgivet, røg jeg ind i en meget uheldig stime af begravelser. Min mor døde, min stedfar døde et par måneder efter, min far var næsten lige død, jeg havde nære venner, der døde og gode venners forældre, der døde, og min kærestes bedsteforældre døde – jeg tror, jeg på et år var til syv-otte begravelser i alt. Mens jeg siksakkede fra den ene begravelse til den anden, blev jeg enormt optaget af de ritualer, jeg hele tiden var en del af. Jeg startede selvfølgelig bare med at google, men der gik ikke ret lang tid, før jeg begyndte at bestille og læse bøger og se dokumentarer. Alt hvad jeg overhovedet kunne få fat i om blandt andet de ritualer, vi har og i resten af verden, og hvordan har de udviklet sig gennem de sidste par hundrede år. – Dét jeg ikke vidste på det tidspunkt var, at det skulle vise sig at blive de allerførste spadestik til min nye roman. Dét jeg vidste var, at jeg ville i gang med at lave en slægtshistorie. En slægtshistorie, der malede med den brede pensel hen over generationerne. De skulle ligesom stå på skuldrene af hinanden – og med min nye fascination af begravelsestraditioner, så var der jo ikke langt til at skrive om en bedemandsslægt. Så dét blev det til.” I pris-videoen fortæller Maren Uthaug videre, hvordan de første generationer ikke ejer kongens mønt, men prøver at arbejde og hutle sig igennem, så godt de kan, og hvordan de har stor respekt for de døde og sørger for at få dem i jorden på bedste vis. Så sker der det i 1850’erne, at koleraen rammer Danmark, og med den er der også mange, der dør på meget kort tid, og efter koleraen bliver der mulighed for at købe det første butikslokale, 34

og da så en russisk influenza følger nogle årtier senere, får slægten råd til at købe lejligheden oven over. Hvad der i øvrigt sker, må man selv læse sig til. Spændende er romanen og dens slægt, som de mange afgivne stemmer også indikerer. Til Danmarks Biblioteker fortæller Maren Uthaug, hvad hun er optaget af og læser her i foråret – og om sit liv med bibliotekerne.

Aktuelle bøger og bøger med betydning Hvad læser en prisvinder selv? – Lige nu læser jeg Kirsten Thorups Indtil vanvid, indtil døden, og de seneste bøger, jeg har læst er Klubben af Matilda Gustavsson og Oktober barn af Linda Knausgård. De tre bøger er alle nye og udkommet fra november 2019 til marts 2020. Kirsten Thorups nye bog har fået mange roser og er en stærk historisk roman om, hvad krig eller kærlighed kan gøre ved et menneske. I efteråret 1942 rejser en dansk krigsenke, Harriet, med tog ned gennem Tyskland efter at have overladt sine sønner til et børnehjem. Hendes mand, der kæmpede på tysk side, er blevet skudt ned over Østfronten. Linda Boström Knausgårds roman er med baggrund i egne oplevelser et indædt opgør med psykiatrien via nedslag i nøglebegivenheder i hendes barndom, ungdom, ægteskab og skilsmisse. Matilda Gustavssons nye bog handler om udviklingen i skandalen (MeToo) i Det Svenske Akademi og seksuelle overgreb begået af den såkaldte ‘Kulturprofilen’ med tilknytning til akademiet. En historie som i 2018 førte til manglende uddeling af Nobel litteraturprisen og opstandelse og mandefald i akademiet. Mange mennesker har en eller flere bøger, som betyder noget særligt for dem. For Maren Uthaug er det bogen Hvis dette var et menneske af Primo Levi, den italienske forfatter og kemiker. Uthaug fortæller, at den altid vil have en særlig plads i hendes hjerte. Primo Levi’s (1919-1987) fortælling udkom i 1947 og er udgivet mange gange siden, også på dansk, og er en skildring af den barske hverdag og kamp for overlevelse i Kz-lejren Auschwitz i krigens sidste år, hvortil han blev sendt som jøde.

Under corona-krisen læser flere og flere ebøger, foretrækker du selv en trykt/papirbog eller ebøger? – Jeg læser kun papirbøger. Måske er jeg bare gammeldags, men

INTERVIEW

Læsernes Bogpris blev uddelt for 17. gang 16. april i år. Bag bogprisen står Danmarks Biblioteksforening og Berlingske i samarbejde med landets folkebiblioteker og Litteratursiden.dk. Efter flere ugers afstemning, hvor landets læsere kunne vælge blandt ti danske udgivelser fra 2019, kåredes årets prismodtager, Maren Uthaug, for romanen En lykkelig slutning udgivet på Lindhardt og Ringhof. Med æren følger en check på 100.000 kroner. Normalt uddeles prisen på DB’s Bibliotekspolitiske Topmødes festaften, men det er ikke muligt her i corona-tid, så Facebook blev i år stedet, hvor alle fra torsdag 16. april kl. 19.15 kunne møde den nyslåede prisvinder Maren Uthaug, forfatter og tegner, og høre hendes takketale på kortlink.dk/ facebook/265q2

Foto: Lindhardt og Ringhof

INTERVIEW

kan godt lide at have dem i hænderne, og så er det måske bare en vanesag? Aviser læser jeg dog helst på telefonen eller computeren, så det er ikke, fordi jeg synes, det er vanskeligt at læse på skærm.

og sivede så ned til voksenafdelingen, hvor jeg vel egentlig også bare startede fra en ende af. – Mit første crush var på den unge biblioteksmedarbejder. Han var der hver torsdag. Så det var jeg også, hahaha.

Biblioteket – det dejligste sted på jorden Inspiration til ny bog? Bag Læsernes Bogpris står udover dagbladet Berlingske i et nært samarbejde med Danmarks Biblioteksforening også læserne, der har det afgørende ord, når årets bog skal findes blandt de nominerede titler, og ikke mindst landets biblioteker og bibliotekstjenesten Litteratursiden.dk, der sammen skaber opmærksomhed om prisen og de nominerede forfattere. Det er derfor oplagt at høre Maren Uthaug om hendes eget forhold til biblioteker og læsning.

Hvad står folkebiblioteket for, som du ser det, og har du et budskab til politikerne som deres ’ejere? – Jeg har altid været storforbruger af bibliotekerne på måden, hvor jeg synes, det er det dejligste sted på jorden. Brugte det meget som barn og som ung og også som voksen. Dog har jeg meget store vanskeligheder ved at få afleveret bøgerne igen, så det bliver en ret dyr hobby i længden. Så nu, hvor jeg er voksen med en nogenlunde økonomi, køber jeg bøgerne i stedet. Meget mindre stressende for et kaotisk menneske som mig. – Synes bibliotekerne gør det så godt – besøger jo en del af dem, når jeg holder foredrag og er meget imponeret af både kreativiteten og de tiltag, de gennemfører for at sparke ny energi ind i biblioteket. Jeg bruger som sagt nødigt biblioteket i dag, fordi jeg ikke kan aflevere bøgerne igen. Men bliver altid LYKKELIG, når jeg træder over dørtærsklen til et.

Kan du huske dit første bibliotek, og hvor var det?

Læserne er vilde med En lykkelig slutning. Hvad skriver du på lige nu? – Lige nu er jeg gået amok i en kasse med gamle breve, jeg fandt, da jeg ryddede op efter min mors død. Det er breve fra 1910 og frem – skrevet af min morfars storebror, Johan og hans udkårne, Aagot. Det er en længere kurtisering. Det er blevet en hel dille at ordne dem kronologisk, skrive dem rent og lægge dem på instagram, hvor mine følgere tripper lige så meget over det, som jeg gør. Der er noget fascinerende ved at læse om andres hverdag og krumspring og spillen kostbar og små forsøg på at være hengiven – for at så at trække følehornene til sig, når Johan – igen igen igen – kommer til at svigte Aagot og gå til koncerter og middag i stedet for at overholde deres aftaler. Jeg har ingen intentioner om at udgive brevene, gør det kun fordi jeg ikke kan lade være – men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig. ■ Så nu er det op til læserne at holde øje med Uthaugs næste bog, og se om det bliver til noget med Aagot og Johan, eller om det bliver til noget helt andet. Uanset – god læselyst med Maren Uthaugs første to bøger Hvor der er fugle fra 2017 og debutromanen Og sådan blev det. Og selvfølgelig vinderen af Læsernes Bogpris 2020, En lykkelig slutning, hvis du endnu har den til gode.

– Haderslev bibliotek. Damn, jeg har brugt mange timer der. Læste hele børneafdelingen flere gange, så ungdomsafdelingen

HELLEN NIEGAARD

Om Maren Uthaug stisk stil tændstikkvinden Maren i hendes gøren og laden. Inden sin debutroman udgav Uthaug Ellers går det godt i 2012, en graphic novel i stil med Ting, jeg gjorde. Den blev nomineret til tegneserieprisen Pingprisen i kategorien ”Bedste danske debut”. I 2015 ﬁk hun Storm P. Prisen for sin evne til at takle livets alvor med humor og modtog desuden i 2019 Otto B. Lindhardt prisen.

Marens blog er en anden Uthaug kendt udgivelse. Her har hun hver dag siden 2009 postet tekster, billeder og tegninger. Uthaug vandt i 2013 Politikens tegneseriekonkurrence og har siden haft en fast stribe i dagbladet med overskriften ”Ting, jeg gjorde”. Striben følger med stor selvironi og i minimali-

Maren Uthaug (1972) er født i Kautokeino i Norge. Hun er halvt norsk og halvt samisk, og udgav faktisk sine første tegneserier der, men har boet i Danmark siden barndommen – og er uddannet på Den Danske Reklameskole.

Foto: Thomas Lekfeldt

Maren Uthaug er ikke alene en eminent tegner, hun kan også skrive, så læseren holdes fanget. Uthaug er optaget af dét at være menneske, og igennem små og store hverdagssituationer undersøger hun, hvad det er, der definerer os. Maren Uthaugs humor er rå og tonen sarkastisk, både når hun tegner og skriver, hedder det hos bl.a. Litteratursiden om årets prisvinder. Bogen er helt usædvanlig aktuel, som Berlingskes journalist Søren Jacobsen Damm siger i forbindelse med prisen: ”Bogen handler primært om døden. Du skildrer flere dødelige epidemier i København gennem øjnene af syv generationer af bedemænd”. Og Maren Uthaug medgiver, at bogen er blevet overrumplende relevant på grund af corona-virussen, men epidemier er nu ikke udgangspunktet for bogen, det er begravelsesritualer gennem flere hundrede år set gennem en slægt af bedemænd. Dem skildrer hun levende og indgående, som de mennesker de er med hverdag, hud, hår og seksualitet.

LITT EVENTS

nord

Nordisk Litteraturfestival Biblioteket Kulturværftet i Helsingør Gå ikke glip af NORD, Danmarks største nordiske litteraturfestival! Sæt kryds ved dagene 18.-19. september 2020. I år kan du møde finlandssvenske Kjell Westö, svenske Linda Boström Knausgård, norske Dag Solstad og højaktuelle danske Tine Høeg, der gæster NORD med sin nye roste roman Tour de Chambre Mød også Monika Fagerholm, svensktalende finsk forfatter til Hvem slog Bambi ihjel? Og islandske Frida Isberg med den nye novellesamling Kløe - begge nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2020. Se program og forfattere på www.nordfestival.dk.

FORMIDLING

Det spøger stadig i Roskilde #2 En spøgelseshistorie fra Tonny Erik Larsen, Roskilde Bibliotekerne.

en årrække har roskildenserne med jævne mellemrum kunnet deltage i hårrejsende introduktioner til Roskildes historie, når Roskilde Bibliotekernes Tonny Larsen har inviteret til Ghost Walk i Roskildes brostensbelagte gader efter mørkets frembrud. Via formidling af de lokale spøgelseshistorier skaber biblioteket rammen for lokal identitet og fællesskab med et twist af gys og gru. Vi har eksklusivt fået lov til at bringe en af Tonny Larsens fortællinger, fortalt til kollegaen Maria do Carmo Lohse under corona:

Byens Hus i gamle dage På adressen Fondens Bro 1, finder vi i dag Byens Hus. Bygningen blev opført i 1879-80 som Duebrødre Hospital. Her lå der i 1253 bygningerne til et andet hospital eller måske snarere et hospice, drevet af munke, kaldet Helligåndshuset. Det blev hovedsageligt brugt til døende fattige. Dengang var man ilde stedt, hvis man var fattig og blev syg. På www.roskildehistorie.dk kan du læse om livet dengang. De skæbner, som dette hospice har rummet af alvorligt syge og døende, har med stor sikkerhed sat sine spor, ikke kun i dem, der arbejdede med dem dengang, men også i de gamle bygninger og området. Spor, som folk der har arbejdet i bygningen op til vore dage, har mærket på egen krop. Ud over hospice rummede bygningen både fattiggård, hospital, og kollegium, så en mangfoldighed af forskellige skæbner har haft deres gang i bygningen. Selv om denne bygning havde mange funktioner, var det én lang bygning, hvor alle boede sammen. Syge, raske, studerende og så dem, der var døende. På kollegiedelen boede der for eksempel altid 12 unge drenge i én sovesal helt ned til 10 års-alderen. At én bygning rummede så mange ‘faciliteter’ var ikke unormalt 38

dengang. Byen havde kun omkring 1.500 indbyggere, måske endda færre – men alligevel kneb det med pladsen. Helligåndshuset lå tæt på Domskolen og Latinskolen (Katedralskolen), hvor særligt udvalgte drenge fik lov at gå, inden de eksempelvis fik lov at komme til Paris og læse videre. Drengene, som alle læste på denne skole, arbejdede også alle for kirken, enten som kordrenge, alterdrenge, i kapellerne eller som kirketjenere. Det var ikke let at være studerende på en skole, hvor kirken og skolen gik ud i ét og slet ikke nemt at bo på et hospice fyldt med død, ulykke og smerte. Derudover var smerte i form af tæsk og afstraffelse dagligdag for de drenge, der tjente kirken. Der blev brugt torturinstrumenter, som man mente, ville fremme deres lærdom. Et af de foretrukne undervisningsmidler var Ferlen. En træstok, hvis ene ende var forsynet med en rund klump eller en

S O M M E R H I S TO R I E F R A R O S K I L D E flad skive, som var besat med sømhoveder eller metalknopper og havde et hul i midten. Jo ældre eleven var, des mere hårdhændet gik præsten eller læreren til værks. Ferlen har uden tvivl været til fare for elevernes liv og helbred, men det forhindrede ikke, at den blev flittigt brugt. Det endte da også i enkelte tilfælde med, at en elev blev invalideret for livet og i form af Afstraffelse af enhver art blev oftest udført i drengenes sovesal, hvor de resterende drenge blev tvunget til at se på. De unge drenge måtte stå model til overgreb af enhver slags. De bygninger, som husede Helligåndshuset, er for længst revet ned og stenene genbrugt til at bygge f.eks. herregårde langs fjorden. Dog er det som om de grufulde begivenheder med sygdom, død, fattigdom og overgreb, der har fundet sted her, ikke helt har forladt selve stedet. Selv med det nye hospital i 1880’erne, senere et kommunekontor, er det som om bygningerne på stedet er mærket af fortiden.

I starten af 2001 forsøgte man et par gange at placere nye medarbejdere udefra i det pågældende værelse. Nyansatte folk som intet kendte til historien og derfor heller ikke var forudindtaget for at ‘nu bliver jeg syg’. Men de blev syge og med de selvsamme symptomer. Til sidst blev det kun anvendt som printerrum. ■ Kigger man tilbage i historien, hvor denne bygning blev opført og brugt som fortalt indledningsvis, skete det ofte, at beboerne døde. Når de afdøde afventede begravelsen, blev de lagt i netop dette værelse. Det var nemlig tættest på Domkirken, og dermed tættest på gud. Her kunne deres pårørende så komme og sige farvel. Når beboerne døde her, var det ikke kun af alderdom. Måske er det fortiden, der hænger ved? Hvad end grunden er, så er det stadig et mystisk faktum, at folk bliver syge af at opholde sig i dette værelse for længe. Man kan kun gisne om, at det er de grusomheder, der har fundet sted igennem tidligere tider netop her, som stadig hjemsøger stedet.

Gavlværelset i Byens Hus I den nuværende bygning, der engang husede Duebrødre Hospital, ligger i dag Roskilde Kommunes kulturhus, Byens Hus. Siden det var hospital og senere ældreboliger, har der været både borgmesterkontor, forvaltninger, borgerservice, turistbureau og nu kulturhus. Der har været indrettet mange kontorer og værelser til forskellige formål igennem tiden. Dog er der et af disse kontorer, der på mystisk vis altid har syntes at volde personalet problemer nemlig gavlværelset på 1. sal. Dét er det værelse, der vender mod Domkirken. Det er værelset bag vinduet lige over indgangen til Klosterkælderen. Gavlværelset har været forsøgt indrettet til kontor mange gange, men det forlyder, at hver gang er den pågældende medarbejder, der er blevet placeret der, blevet sløj og altid med de samme symptomer nemlig hovedpine, svimmelhed og kvalme. Bygningseksperter har forsøgt sig med et utal af målinger og prøver for både asbest, radon, skimmel og svampesporer, men man har aldrig fundet noget unormalt i de pågældende prøver. Der er endda en læge, der har udtalt sig om at det kunne være fænomenet “Sick Building Syndrome”, som er en ægte og meget virkelig diagnose, hvor der forefindes svamp, som er så dybt begravet i fundamentet, at den ikke kan måles, men som kan gøre folk syge alligevel.

MARIA DO CARMO LOHSE Bibliotekar, Roskilde Bibliotekerne

FAKTA Ghost Walk går digitalt under covid-19 Det kan være svært at få ﬁngrene i billetterne til Roskilde Bibliotekernes populære Ghost Walks, men under den midlertidige nedlukning ﬁk alle mulighed for et godt gys, da bibliotekerne i samarbejde med VisitRoskilde præsenterede en live sending af ’Ghost Walk’ på deres Facebookside. Om aftenen den 6. maj inviterede bibliotekets Tonny Larsen nemlig alle levende og døde med på jagt efter Roskildes spøgelser via live sending på Facebook. Tonny gik gennem bymidtens gader og fortalte om heksejagten i Roskilde, bødlens arbejde i gamle dage, de dødes gudstjeneste og den ulykkelige pige på klosteret, der tog sig af dage og nu går igen. Bonus Info: Til efteråret udkommer en af historierne fra Ghost Walk som Podcast på Podimo.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 3

Flere ting kan dog ikke forklares med den diagnose. For det første: En sådan svamp vil aldrig kun være centraliseret til ét værelse i en bygning. Den ville hurtigt sprede sig til hele huset. Og for det andet: Det er ikke alle mennesker, der reagerer lige meget på sådan en svamp. Og det forlyder i øvrigt fra dem, der har arbejdet i bygningen, at arbejdede man på lige netop dette kontor, blev man syg. Mens de, der har arbejdet ved siden af, oppe over eller neden under det pågældende kontor, intet har mærket til symptomerne. De er begrænset til udelukkende at gælde præcis det værelse.

Fortalt online under corona-lukningen til Roskildeborgerne af

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

Foto: Wiki Commons.

Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser? Høring på Christiansborg 11. september 2019 kl. 10.00-13.00 Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive. Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi. En bred koalitionsgruppe har arbejdet med læsning og præsenterer den 11. september ”En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi”, som overrækkes til den nye regering. Mød kulturministeren, politikere, forskere, erhvervsledere, undervisere, kulturaktører og meningsdannere, som sammen med dig kan være fundamentet for en ny National Læsestrategi for Danmark.

Tilmelding og strategioplæg: https://nationalstrategi.dk/

Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020

Articles inside

Med læseren i centrum: Kunsten at finde rette bog til rette læser Lea Fløe Christensen

Kulturen: En bropille i samfundet der skal prioriteres. Sommersamtale med Københavns kulturborgmester Franciska Rosenkilde Hellen Niegaard

lex.dk: Stort nyt online leksikon Michel Steen-Hansen

Kulturbudgetterne skal op og kulturen løftes frem. Interview med folketingsmedlem og kulturordfører Kim Valentin (V) Hellen Niegaard

Ny kulturpolitik efterlyses! Ni indspark fra kultur- og biblioteksaktører til Joy Mogensen – og Mette Frederiksen

Biblioteket Gråsten flytter til nye lokaler

TEMA: Biblioteket, loven og fællesskabet Loven – tilblivelse og implementering Jens Thorhauge

Corona-frustrationer fører til nye initiativer

Det Digitale Bibliotek er spækket med kvalitet – bare ikke for alle Ditte Schjødt og Lars Bornæs